Pigekonflikt i 1. klasse

Jeg skriver fordi min datter er røget i konflikt med 2 piger og vi kan ikke finde en løsning.
 
Min datter startede i klasse med en veninde fra børnehaven.
 
I løbet af 0. klasse fandt min datter sammen med en ny pige, som veninden fra børnehaven overtog i løbet af sommerferien. I løbet af efteråret er de 2 piger "smeltet" mere og mere sammen. Det gjorde vores datter meget ked af det i efteråret, vi havde fat i SFOen men ingen kunne rigtig blive kloge på hvad der foregik. Vi tænkte, at de nok var vokset fra hinanden, at de måske i virkeligheden var veninder, fordi deres storesøstre er det?
 
Fra skolens side har vores datter hele tiden fået at vide, at hun skulle lade veninden fra børnehaven være. De har sagt det gentagne gange helt direkte - "du skal lade xxx være". Vi har ikke helt kunnet forstå det, for vi mente jo, at vores datter havde fundet andre venner. Tænkte at de ikke kunne finde på andet, for bogligt klarer hun sig rigtig fint.
 
I efteråret var vores datter temmelig trist, hun havde nætter hvor hun lå vågen, og hun kunne være meget opfarende og gal. Normalt er hun utrolig frisk, hun kan have svært ved at sidde stille på en stol, hun snakker meget og stiller mange spørgsmål, som hun insisterer på at få svar på. Hun elsker alt fysisk og er super god motorisk.
 
Men hun kunne ikke sætte ord på hvad der gjorde hende gal, udover de to piger, som nærmest blev en besættelse for hende.
 
Omkring jul blev det bedre, og vi troede at der var ved at være en løsning.
 
Midt i januar blev vi gjort opmærksom på, at de 2 veninder havde det svært, vi gik til møde med klasselæreren og de 2 pigers forældre. Veninden fra børnehaven ville ikke i skole, fordi hun var bange for, hvad vores datter kunne finde på. Hun havde haft slået hende og svinget sig på et tov til gymnastik, lige ind i hende. Den anden veninde havde hun skubbet i vandet i svømmehallen. De sagde begge, at deres børn nærmest fra den ene dag til den anden ikke ville lege med vores datter. Ingen vidste hvorfor. Det hele var nyt for klasselæreren. Hun begyndte derefter at fortælle om, hvad vi havde talt om til vores skole-hjemsamtale, om at vores datter ikke altid forstod et nej, og at hun jo gerne ville have tingene efter sit hoved - hun sagde, at hun egentlig mente vores datter løb om hjørner med os! Vi gik fra mødet med en følelse af, at vores datter var syndebukken, at vi ikke havde formået at opdrage hende ordentligt, og at hun burde kunne rumme de følelser, det var ok at den anden pige ikke kunne - hun skulle hjælpes! De syntes, vi burde tage en snak med vores datter om at hun fyldte meget i rummet!
 
Vi er meget i tvivl om, hvorvidt det har været dumt, at vi ikke har spurgt ind til hvorfor vores datter skulle holde sig fra veninden?
Vi ved, at vores datter bliver fysisk, når hun bliver rigtig ked af det eller gal, men der skal en del til, og hun er ikke ond.
 
Så vidt vi kan fornemme, er det mest ondsindede bemærkninger, der rammer vores datter. Der bliver snakket meget om, at de sover sammen i weekenderne, den ene skal snart holde fødselsdag i en biograf og vores datter har fået at vide, at hun skal sidde allerbagerst i hjørnet, mens de andre skal sidde midt for, mellem fødselarens forældre. Der bliver lavet hemmelige klubber, hvor man skal bestå optagelsesprøver, tilpasset hvor godt de synes om vedkommende - vores datter havde gennemført en optagelsesprøve for at få optaget en ny veninde, hun var ikke selv interesseret, men veninden ville gerne, så hun fik klaret prøverne og fik efterfølgende at vide, at nu var de begge optaget, og kunne ikke meldes ud igen!
 
Der er et par drenge, der har det svært i klassen, de har også haft "overfaldet" vores datter en enkelt gang, dækket hende med puder og hoppet oven på dem. Den vildeste af drengene går til kampsport og øver ind imellem sine spark på de andre drenge. Vores datter var en periode tæt på at knytte sig til en anden pige, hvilket afstedkom at en forsmået veninde begyndte at slå på vores datter og veninden. Jeg har en frygt for, at det er ved at blive kommunikationsformen i klassen, børnene imellem, at man slår fra sig!
Lærernes tone overfor børnene er meget præget af skyld og skam - jeg har påtalt, at de skældte børnene ud om morgenen for at komme for sent. Men også tonen i opslag til forældrene er sur. Der er aldrig ros. Vores datter kom hjem en dag og fortalte helt undrende, at læreren havde sagt det var noget flot bogbind hun havde på læsebogen!
 
Det har taget selvtilliden ud af vores datter, hun siger selv, hun ikke tror, hun skal have veninder mere, for hun kommer til at gøre dem ked af det med de ting de hun gør og siger. Hun er begyndt at sige, hun er grim. Hun er begyndt at stille spørgsmålstegn ved hvorvidt hun vil blive inviteret med til fødselsdage. Hun er opfarende og bliver let ked af det.
 
Hun sover dog langt de fleste nætter og er stort set glad hver morgen og går gerne til skole! Laver sine lektier!
 
Vi overvejer, om vi skal få hende flyttet til en anden klasse. Der er fire 1. klasser, men det er uvist, hvornår de bliver lagt sammen til tre. Jeg talte med skolelederen i dag, hun sagde, at der var 2 børn for meget på klassetrinnet til at det økonomisk var nødvendigt at lægge dem sammen. Og egentlig ville de hellere vente til efter 2. klasse, for i 3. skal de alligevel have et helt nyt lærerteam. Så vil det overhovedet være klogt at få hende i en anden klasse? Hun sagde selv i går, at hun ikke havde lyst til at gå i klassen længere. Det vil også indebære, at hun skal skifte SFO, så hun vil miste kontakten til de 2-3 piger, hun kommer godt ud af det med. Og i 3. kommer de i klub, hvor hun igen vil skulle stå ansigt til ansigt med de 2 piger.
 
Her til morgen spurgte læreren, om vi havde overvejet at flytte klasse - det er et helt reelt spørgsmål, men jeg bliver provokeret af, at hun stiller det midt i garderoben mellem alle de andre børn, efter at det har ringet ind til time, er det ok?
 
Hvordan kommer vi videre herfra?
 
Venlig hilsen
Dorthe

Marianne Ledstrup svarer:

Kære Dorthe
 
Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan jeres datter skal få en tilfredsstillende skolegang i hendes nuværende klasse. Det vil blandt andet kræve en stor aktiv indsats fra klasselærerens side for at forbedre trivslen for alle elever i klassen. Spørgsmålet er, om viljen til dette er til stede?  På din beskrivelse lyder det som om, at nogle i pigegruppen får lov til at styre alt for meget og at det  øjensynligt  er skjult for læreren, hvad der reelt foregår.
 
Som sagsfremstillingen skrider frem, tyder mere og mere på, at jeres datter er blevet syndebuk, og at klasselæreren favoriserer de to piger, som jeres datter er i konflikt med. Måske fordi jeres datter, som du er inde på,  reagerer stærkt ud ad til, når hun føler sig presset. På den måde bliver hun mere synlig og måske opfattet mere ”besværlig" end de andre to piger.
 
Klasselærerens udtalelser om jeres datter til mødet med de to forældrepar, er efter min bedste overbevisning et brud på den tavshedspligt, som embedsmænd er underlagt (Forvaltningsloven  kapitel 8). Også lærerens spørgsmål til dig om et klasseskift, mens I er omgivet af de andre børn, er uheldig og grænseoverskridende.  Udover at det sætter et uønsket fokus på din datter, er det også brud på Undervisningsmiljøloven. I § 1 står der blandt andet,  at undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring  og omfatter derfor også uddannelsesstedets stedets  psykiske og æstetiske miljø.
 
Den situation, som jeres datter befinder sig i, er undergravende for hendes selvværdsfølelse og for hendes måde at agere på sammen med andre. Som jeg skrev i indledningen, er det vanskeligt at forestille sig en positiv udgang, hvis jeres datter bliver i klassen. I har selv et ønske om, at hun skal skifte klasse, men har I tillid til skolen og til at jeres datter vil få en god skolegang i en anden klasse? Hvis ikke, vil mit råd være, at I finder en anden skole til hende.
 
Med henblik på at finde frem til den bedste løsning for jeres datter, er der også den mulighed, at I på eget initiativ konsulterer den kommunale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og beder om en samtale.

Med venlig hilsen
Marianne Ledstrup
 
3/3-2010