Far vil ikke have søn testet

Jeg bor sammen med min kæreste og hans dreng på 8 år. Jeg har brug for hjælp til, hvordan jeg kommer videre med, at hans søn skal testes for udviklingsforstyrrelse, men min kæreste benægter alt og kan slet ikke se, at drengen har brug for hjælp. Han minder ham om, at han skal på wc og tørre ham. Han kan ikke holde på kniv og gaffel og fungerer slet ikke socialt. Enten er det hans måde, ellers gemmer han sig. Det gør så ondt at se på - hvorfor vil min kæreste ikke hjælpe sin søn, og hvilke muligheder har jeg? Jeg har talt med drengens mor, og hun er ligeså afvisende overfor, at der er noget galt med ham. Mange i vores omgangskreds spørger mig om, hvad der er galt med ham. Han skal til at have støtte i klassen nu, men de mener stadig ikke, at der er noget galt, faktisk kunne alle i klassen have brug for støtte efter deres mening. Jeg har tænkt på at kontakte klasselæreren, men vil heller ikke gå bag ryggen på min kæreste.

Hilsen
Katrine

Karsten Vestergaard svarer:

Kære Katrine

Det er en rigtig vanskelig situation, du er kommet i. På den ene side ser du en dreng som efter din mening har brug for udredning og hjælp, og det er hårdt, når man ikke føler, man kan gøre noget. På den anden side vil du ikke gå bag ryggen på din kæreste, og det forstår jeg også godt. Det kan belaste jeres forhold alvorligt, hvis han oplever, at du uden hans accept prøver at få henvist drengen til undersøgelse.
 
Hvis drengens udvikling er alvorligt truet, har du som alle andre borgere faktisk pligt til at gøre de sociale myndigheder opmærksom på det, men det har jeg ikke opfattelsen af efter at have læst dit brev. Drengen går jo i skole, og skolen har en skærpet pligt til at gribe ind hvis drengens udvikling er truet, det vil en ansvarlig skole gøre. Noget andet er, at de sociale myndigheder desværre ikke altid reagerer på den slags henvendelser.
Hvis skolen har henvendt sig til de sociale myndigheder om din kærestes søn, skal forældrene have det at vide. Det er nok ikke tilfældet, når du ikke nævner det.
 
Din korte beskrivelse tyder på, at der er et eller andet som gør, at drengen ikke opfører sig alderssvarende. Han kan være generelt forsinket i sin udvikling, men han kan også reagere på en måske belastende skilsmisse. Måske er hans far for overbeskyttende over for ham, det er ikke ualmindeligt i forbindelse med en skilsmisse. Men jeg vil ikke gå nærmere ind i drengens eventuelle problemer, det er ikke muligt ud fra din beskrivelse.
 
Du skriver, at drengen skal til at have støtte i klassen. Hvorfor skal han det? Hvis han har fået bevilget støtte i klassen i mere end ét fag, skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) have foretaget en vurdering af drengens vanskeligheder, det siger folkeskoleloven. Den siger også, at PPR’s vurdering og forslag til foranstaltning skal foretages i samarbejde med forældrene. Forældrene skal have skriftlig kopi af både vurdering og forslag, og det skal diskuteres med forældrene, hvordan støtten skal iværksættes. Alt det betyder, at drengens far skal være orienteret om drengens vanskeligheder og hvorfor drengen skal have støtte. Er det sket?
 
Hvis der kun er tale om støtte i et enkelt fag, behøver skolen ikke henvise til PPR, men forældrene kan kræve, at skolen gør det. Det vil altid være klogt at henvise til PPR og få vejledning derfra. Forældre må gerne henvende sig direkte til PPR med henblik på oplysninger eller ønske om henvisning til skolepsykologisk vurdering.
 
Hvis drengen nu skal have støtte i skolen, må der være en god grund til det, ellers bruger man ikke resurser på det. Hvis drengens far ikke kender grunden, vil jeg foreslå, at han beder om et møde med skolen og PPR for at få at vide, hvad drengens vanskeligheder består i, og hvordan I kan støtte ham hjemme, så han kan gennemføre sin skolegang bedst muligt. Det må din kæreste da være interesseret i.
 
Du kan måske tale med din kæreste om, at I bedst kan støtte hans søn ved at tale med skolen om hans vanskeligheder. Han vil jo det bedste for sin søn, men det kan være rigtig svært at erkende, at ens barn ikke udvikler sig, som man forventer det. Hvis du kan være med til, at han erkender, at drengen har nogle behov, der gør, at han har brug for støtte i skolen, og hvad disse behov består i, vil du hjælpe ham meget.
 
Som sagt synes jeg heller ikke du skal gå bag ryggen på din kæreste, med mindre drengens udvikling er alvorligt truet, men du må forsøge at få ham til at forstå, at drengen er bedst tjent med, at hans vanskeligheder bliver erkendt, så I kan komme videre derfra. Er der en anden i familien, din kæreste vil lytte til? En farmor måske?
 
Jeg ville gerne have givet dig nogle gode kontante råd, der kunne løse dine problemer, men du skal jo balancere mellem hensynet til drengen på den ene side og forholdet til din kæreste på den anden, så der er ingen klare svar. Prøv om du kan komme igennem med at få talt ud med skolen om tingene, også for din egen skyld.
 
Hvis der er noget, du gerne vil have uddybet, eller hvis det ikke lykkes for dig at komme videre, er du velkommen til at vende tilbage til Forældrerådgivningen.
 
Venlig hilsen
Karsten Vestergaard
 
9/2-2010