Skole/hjem-samarbejde:
Anerkend alle, og forbind skole og hjem
 
Af Iben Jensen, ph.d., lektor, Kommunikation, Roskilde Universitet
 
Skole/hjem-samarbejde er højt prioriteret i folkeskolen. Men flere undersøgelser viser, at man på mange skoler ikke arbejder særlig bevidst med, hvad formålet med skole/hjem-samarbejdet er, men blot rutinemæssigt afholder to årlige forældremøder og to årlige skole/hjemsamtaler. De fleste forældre kommer til skole/hjem-samtaler, mens færre kommer til forældremøder.
 
Både set i forhold til ressourceforbrug og set i forhold til, hvad man kunne opnå ved et fagligt gennemtænkt skole/hjem-samarbejde, er der meget at vinde ved at arbejde mere bevidst med formålet med samarbejdet.
 
For det første må et fagligt funderet skole/hjem-samarbejde bygge på en ligeværdig anerkendelse af alle forældre. Man må bevidst bryde med den nuværende form på mange skoler, hvor man kan sige, at jo højere social position og jo bedre sprogbeherskelse forældrene har, desto mere anerkendes de af lærerne, mens forældre med lavere social status eller mindre sprogbeherskelse meget ofte behandles som uvidende og ufornuftige. Hvis forældre fra denne gruppe ikke deltager i forældremøder, ses det som udtryk for deres manglende engagement eller overskud.
 
I et fagligt funderet skole/hjem-samarbejde må man (skole og skolebestyrelse) tage professionel stilling til om det tilbud, man giver forældre, opleves som relevant uanset forældrenes sociale status og sprogbeherskelse.
 
Et af de vigtigste led i skole/hjem-samarbejde er, at forældrene i klassen kender hinanden. En god måde at få alle involveret er at organisere klasseråd på en ny måde. Et klasseråd kan f.eks. bestå af seks personer. Hver person i klasserådet er kontaktperson for fire forældre. Inden hvert møde i klasserådet har kontaktpersonen talt med ”sine fire forældre” eller holdt møde med dem. I denne organisering får alle klassens forældre en stemme og mulighed for at ytre sig i et mindre forum. I nogle kulturer er det uhøfligt at melde sig selv til en tillidspost. Man skal opfordres direkte. Undergrupperne er et godt sted at opfordre hinanden til at stille op i andre råd, og forældre i undergrupperne vil kunne følges ad til forældremøderne.
 
For det andet må et fagligt funderet skole/hjem-samarbejde være tilrettelagt sådan, at alle børn får mulighed for at forbinde skolesprog og hverdagssprog.
 
Tilrettelæg forældremøder med aktiv inddragelse af forældrene. Vælg f.eks. en side fra historiebogen, og lad læreren fortælle, hvordan undervisningen foregik med lige præcis den side, og hvad der helt konkret blev diskuteret i klassen i den time. Det vil give meget mere indtryk af skolens projekt end en gennemgang af en årsplan. Samtidig vil det gøre det muligt for alle forældre at gå hjem og diskutere det fag med deres børn og dermed få forbundet skolesprog og hverdagssprog.
 
Skole/hjem-samarbejdets vigtigste opgave er at forbinde skole og hjem.