Skolebørn
Brøker og procenter mandag aften        

Forældre går på kursus i matematik. Så kan de bedre hjælpe deres børn med opgaver derhjemme

Af Lis Agerbæk Jørgensen

Det er mandag aften, og syv kvinder og tre mænd har travlt med blyanter og blokke i nummer 9 på Bakkegårdsskolen i Langeskov. De er mødt op til to og en halv time i hinandens og matematiklærer Anders Jensens selskab. Han introducerer et af aftenens emner, procentregning.
– Sidst snakkede vi lidt om brøker, og det leder os over til sammenhængen mellem brøker, procenter og decimaltal, siger læreren og markerer et felt på 10 gange 10 tern på tavlen og skraverer de 14 af dem.
– Hvis vi skal finde 14 procent af 250 kr., hvad gør vi så? Er der nogen der vil vove et bud? spørger han.
Marianne Kastrup Pedersen på første række siger hvordan hun vil regne det ud, men ved ikke lige hvordan hun kan forklare hvad hun gør.
– Vi finder hvad én lille kasse af de 100 er værd, det svarer til 1 procent. Det er smag og behag hvordan I regner det ud. Marianne, du skal bare vide hvad du gør, så du kan forklare det videre, siger læreren.

Fint tempo
Forældrene på holdet kommer fra skoler i Langeskov, Årslev, Munkebo, Kerteminde og fra udkanten af Odense. Alle har børn i 7. klasse, og nogle har også i 3., 4. og 6. De har hørt om kurset på deres børns skoler fra andre forældre eller læst om det i brochurer, skoleblade og på skolernes hjemmesider. Hensigten med kurset er at hjælpe forældre til at blive bedre til matematik og til bedre at kunne forklare vejen til resultatet. På Fyn arrangeres undervisningen af Janus Integrator ved TietgenSkolen, som underviser forældre på tredje år. Der er 10-11 på holdene, og i vinter er der størst søgning til matematik. Undervisningen tilbydes forår og efterår og foregår netop nu på ti folkeskoler rundt på Fyn.
Marianne Kastrup Pedersen bruger ikke matematik til noget i sin hverdag. Hun er 45 og gik ud af 10. klasse. I skolen var matematik for indviklet, og hun nåede aldrig rigtigt at forstå det. Nu går hun til forældrematematik på andet år.
– Jeg gør det her for at hjælpe min dreng. Nu har jeg en chance for at lære det. Her er det til at forstå, tempoet er fint. Som voksen tør jeg bedre at sige når der er noget jeg ikke forstår, og det kan også styrke min selvtillid, siger Marianne Kastrup Pedersen hvis søn går i syvende.

Slå automatpiloten fra
I næste opgave skal de finde hele beløbet når 40 procent er lig med 60 kr. Læreren skraverer flere felter på tavlens terningekasse. – Har I nogen forslag til hvordan vi finder ud af hvad hele kassen er? spørger Anders Jensen.
– Jeg ville sige 60 over 40 gange med 100, svarer Søren Pedersen.
– Hvad får dig til at sige det? spørger læreren.
Tavshed.
– Sørens svar er rigtigt. Nu skal du hjem og forklare din datter det, hvad siger du så? spørger læreren. Men Søren må melde pas. Han ved ikke lige hvorfor han løser opgaven på den måde. Flere byder ind. Søren har først fundet 1 procent. 60 kr. delt i 40 stykker er lig med 1 procent, og så ganger man med 100 for at få hele beløbet.
– I skal bare spørge, så I kan finde ud af det. Hvis I ikke kan forklare det her, kan I heller ikke forklare det til jeres børn når I kommer hjem, siger Anders Jensen.
Kristina Godtfredsen ærgrer sig, for i aftes da hun var på natarbejde, bad hendes søn om hjælp til lektierne.
– Men der var to opgaver som min søn og min mand ikke kunne finde ud af, og dem kunne jeg ellers lige have hjulpet med, siger hun.
Så går de over til et tekst-regnestykke som de diskuterer og løser i fællesskab. Læreren har udleveret en masse ark med opgaver som forældrene arbejder med.

Succesoplevelse
– Jeg kan hjælpe med dansk og engelsk, men matematik? Nix. Jeg var rigtig dårlig til det i skolen, og det irriterer mig, så nu skal det være. For et par dage siden kom min datter og bad om hjælp. ”Du har lige lært noget om brøker, har du ikke?” spurgte hun, og så kunne jeg hjælpe hende med det. Jeg håber hun spørger mig om procentregning næste gang, siger Preben Frederiksen hvis datter går i syvende.
Han snakker om opgaverne med sin sidekammerat, Søren Pedersen.
– Som du kunne høre, kniber det med at forklare hvad jeg gør. Jeg har kørt lastbil i mange år og har ikke brugt matematik. Min datter kommer sommetider med enkelte ting hun ikke kan finde ud af, siger han.
Anders Jensen går rundt mellem bordene og er til rådighed når der opstår spørgsmål. En kursusaften strækker sig fra 18.30 til 21, og forældrene kan tage en lille pause når de trænger til det. Det er også tilladt at tage en bid chokolade, spise frugt og drikke cola, eller te og kaffe fra de medbragte termokander i timerne.
– Det begynder tit at stramme til, når børnene kommer i 6.-7. klasse. Det klassiske er at forældrene ikke kan forstå bøgerne, eller de er måske vant til at gøre noget, men har glemt hvorfor. De vil typisk gerne lære brøker, procenter, koordinatsystemet og ligninger. Jeg giver eksempler og så kan de vælge hvad de gerne vil arbejde med, siger læreren.

Yndlingsfag og hadefag
Sonja Würtz slår omhyggeligt streger med blyanten langs linealen og synes at det er dejligt at få genopfrisket matematik der var hendes yndlingsfag i skolen
– Men så er de her kommet ind i billedet, siger hun og holder lommeregneren i vejret, – og når ungerne står der og har brug for en forklaring, så kan man ikke huske det. Her begynder vi med de lette opgaver, og så bliver de sværere og sværere, det er meget godt, siger hun. Hun har børn i 6. og 8. klasse.
Kristina Godtfredsen kan også gode lide matematik og vil gerne kunne hjælpe sin søn.
– Matematik er ikke langt væk, men det tager alligevel lang tid at genopfriske. Måden han lærer det på er anderledes end da jeg selv lærte det. Det er rart at få forklaringer på flere måder at gøre det på, siger hun.
Finn Rasmussen har børn i 4. og 6. klasse og har haft deres matematikbøger med på kurset. Der var noget om rumfang og areal som han ikke kunne finde ud af. Han gik selv i skole i syv år, og matematik var hans hadefag.
– Det er fint at vi kan få hjælp, og at vi kan maile spørgsmål til læreren. Jeg prøver at få genopfrisket nogle ting. Lige nu er det ham i 6. klasse der hjælper mig. Det skulle gerne blive anderledes, og en forudsætning er at jeg forstår det selv, siger han.
Mørket er faldet på, og matematiktimen nærmer sig sin afslutning for denne gang.
– For nogle glider det, andre slider. Umiddelbart vil jeg foreslå at vi genopfrisker stoffet næste gang, og jeg kan godt tage sværere opgaver med hvis I synes det her er barnemad. Vil I have lektier for? spørger læreren.
– Ja, det havde jeg ikke regnet med, at jeg får lektier som 53-årig. Så det er lige ved at jeg må til at sige: Vær stille, far laver lektier! lyder det tørt fra Preben Frederiksen.
 
Lektiehjælp for forældre 
Kurserne i dansk, matematik, engelsk og IT er gratis for forældre. De udbydes inden for rammerne af Lov om forberedende VoksenUndervisning (FVU). www.forældredansk.dk arrangerer kurser på Fyn. Der findes tilsvarende kurser andre steder i landet f.eks. på VUC.
 
Forældrematematik
Matematikkurset holdes 11 gange à 2,5 timer
Forældrene testes for at finde niveauet
Holdene er små, og der er tid til individuel undervisning
Lærerne har linjefag som folkeskolelærere eller tilsvarende uddannelse
 
Nr. 1, januar 2010.

Artikler
Folkeskolen på prøve
Børnenes universitet
Elever lærer innovation
Skole og Samfund går tættere på skolebestyrelserne
Nøglen ligger i læringsmiljøet
Brøker og procenter mandag aften
Skole og Samfund rykker tættere på
Anerkend alle, og forbind skole og hjem

Redaktionen


Skolebørn
Skole og Samfund
Kvægtorvsgade 1
1710 København v
33261721
redaktionen@skole-samfund.dk


Redaktør: Claus Engelund
Direkte telefon: 33 86 02 07


Ansv. red.: Benedikte Ask Skotte


Redaktionssekretær: Lizzi Ege Johansen

 
Annoncer