Nøglen ligger i læringsmiljøet
 
Norsk system fokuserer på læringsmiljø frem for den enkelte urolige elev. Og det virker
 
Af Karl Jack
 
Alexander: – Det er fint at komme til tiden.
Mikkel: – Vi får mere ud af undervisningen. Og lærerne bliver ikke længere sure på os.
Kommentarer som dem her fra et par forhenværende uromagere i 6.a, Parkvejens Skole, Odder, lyder næsten for gode til at være sande. Men drengene bedyrer at de mener det.  
 
Jo, lærerne holder stadig øje med dem. Det kan Alexander, Mikkel og fire andre klassekammerater mærke. Men i hvert fald indtil videre er det fortid med seks vanskelige drenge i 6.a. Drenge der løb rundt i klasseværelset, sloges og drillede hinanden når der var frikvarter, kom for sent og ikke kunne sidde stille i timerne. Nu brænder de krudtet af bl.a. ved at spille basket.
LP, et norsk system til bedre læringsmiljø, har gjort en stor forskel for dem. Det samme er sket for en anden dreng. Han havde gennem lang tid virket distræt og fraværende i timerne. En LP-gruppe på skolen kastede sig ud i at finde årsagerne til hans adfærd. Skolen tog en snak med forældrene, der var meget samarbejdsvillige. Det viste sig at drengen blev vækket meget tidligt om morgenen, samtidig med forældrene. Når de var kørt på job, var han ikke rigtig vågen, og han gik i seng igen.  I skolen havde han endnu ikke fået gnedet søvnen ud af øjnene. Det blev aftalt, at han inden skoletid skulle spille computer i stedet for at sove og måske spise morgenmad hos en kammerat og følges med ham i skole.  Og i dag kommer han sjældent for sent, og han er meget mere til stede i skoletimerne.
 
Win-win
– Det er rent win-win for klassen. Alle trives bedre og lærer mere, siger Christina Poulsen, engelsklærer i 6.a og med i en LP-gruppe på den østjyske skole.
LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Systemets far er den norske professor
Thomas Nordahl. Udgangspunktet for LP er at eleverne handler i samspil med omgivelserne i skolen. Ved at ændre disse omgivelser trækker man eleverne i en positiv retning når det gælder læring og udvikling.  Ændringen sker ved at lærere og pædagoger går grundigt og systematisk frem i analysen af omgivelserne, er helt åbne over for hinanden og løfter i flok.
I Norge har man brugt modellen gennem de sidste fire år. Herhjemme tog de første skoler LP i brug fra 2007. Det specielle ved Odder Kommune er at alle ni folkeskoler bruger modellen, og at det sker i et tæt, EU-støttet samarbejde med to nordnorske skoler.
På Parkvejens Skole med 620 elever er erfaringerne endnu begrænsede fordi man først begyndte arbejdet med LP fra starten af 2009, og fordi det tager tid at løbe et system i gang som forudsætter pædagogisk nytænkning og intens udveksling af erfaring. Men 16 LP-grupper er dannet. Der sidder seks-syv lærere og pædagoger i hver af dem. De er blevet introduceret til systemet gennem et e-learning kursus, de mødes hver tredje uge, og de tager problemer op på tværs af klasser og årgange. 
 
Banen kridtet op
Christina Poulsen fortæller at hendes gruppe hidtil har sat spot på hvad der er svært for en del af eleverne. Det kan netop være at komme når en time starter. Det kan være at droppe en negativ stemning i klassen over for lærernes forslag og krav. Eller der kan være krig i frikvartererne om boldspilbaner.
Men det kan også handle om enkeltelever som har det specielt vanskeligt. I tunge tilfælde, eksempelvis hvor ADHD er inde i billedet, må man vente på hvad PPR og socialforvaltningen finder frem til og sætter i værk.
Under alle omstændigheder handler LP-gruppen i samarbejde med berørte lærere og pædagoger. I nogle tilfælde inddrages forældrene fra starten, i andre informeres de senere.
Christina Poulsen:
– Vi har allerede set at drenge har det fint med mere struktur og tydeligere regler. Banen er kridtet tydeligere op, og det kan de lide.
Hun har i sin klasse indført nogle firearmede blæksprutter. Hvert af de seks urolige hoveder har sådan en tegning. To felter i hver arm tæller points op med hensyn til mødedisciplin, forberedelse, håndsoprækning og negativ/positiv stemning. En fyldt arm belønnes med et kvarters frihed til f.eks. at høre musik på mobilen. Og en stor blæksprutte for hele klassen viser hvor langt man har til en social time for alle.
Men drengene føler at de belønnes for en positiv indsats, og det virker. 
 
Ikke pinligt
For lærere og pædagoger sætter LP ifølge Christina Poulsen en helt ny dagsorden. De behøver ikke længere sidde alene med en pædagogisk udfordring, men kan trække på kollegers fortrolige råd uden at der er noget pinligt ved det. Og man undgår hovsaløsninger ved at give sig god tid til at analysere problemet inden der handles.
Skoleudviklingskoordinator Lise Gammelby er kommunens tovholder i LP-projektet. Omkring sig har hun en styregruppe som kan arbejde med udveksling af erfaringer mellem skoler. En gruppe fra Odder har i september været på studiebesøg i Norge, og den danske kommune arbejder sammen med Narvik og Hamarøy kommuner om bl.a. en hjemmeside og fælles databank fyldt med erfaringer. 
– Især på uddannelsesområdet er det godt for os at arbejde med Norge. Nordmændene har gode erfaringer med læringsmiljøet. Vore skolesystemer ligner også hinanden. Vi tror efter besøget i Norge at det bliver en stor succes, siger Lise Gammelby.
Det nye ved LP er ikke at lærere arbejder i teams, for det har de naturligvis gjort længe. Det nye er den grundige og brede problemformulering og den systematiske analyse af læringsmiljøet. Og barrierer mellem lærere brydes ned. Det er ikke flovt for en lærer at have et problem. Det flove er ikke at gøre noget ved det.
Lise Gammelby ser læringsmiljøet og trivslen på skolerne som et vigtigt indsatsområde for kommunen.
– I Norge satser skoler via LP meget mere på struktur og klasseledelse. Børnene får et fagligt løft og trives bedre indbyrdes. Det kan vi i Danmark lære meget af når vi på skolerne åbner os over for hinanden og reflekterer mere over hvad vi gør, og hvorfor. 
 
 
Norsk model
LP betyder læringsmiljø og pædagogisk analyse. LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl ved lærerhøjskolen i Hedmark, Norge. Den er ført til Danmark via University College Nordjylland, har hurtigt spredt sig og praktiseres i forskellige varianter på 400 danske skoler. 
Det specielle ved modellen er at den fokuserer på læringsmiljøet frem for den enkelte urolige elev.
Læs meget mere på www.lp-modellen.dk.
Mulighederne for EU-støtte til etablering af netværk og udveksling af erfaringer på skoleområdet mellem danske og udenlandske kommuner kan tjekkes på www.cirius.dk, fra nytår www.iu.dk.