Næsten som en efterskole
 
En ny overbygningsskole samler de store elever fra fire skoler i Hedensted Kommune. Eleverne synes det er fedt at have et ungdomsmiljø fri for de små 
 
Af Mona Østerlund
 
Lys, luft og gennemsigtighed er meget iøjnefaldende så snart man kommer inden for i den nye, sorte bygning, der er bygget sammen med Hornsyld Idrætscenter. Bygningen huser en helt ny skole for overbygningseleverne fra fire skoler i området omkring Hornsyld i Hedensted Kommune. Efter sommerferien i år blev skolen taget i brug af fire klasser på hver årgang fra syvende til niende klasse, i alt knap 300 elever.
De har nu deres daglige gang på en skole der er en hel del anderledes end de har været vant til. For eksempel har hver årgang egen indgang og hver årgangs fire klasseværelser er placeret omkring et fællesrum og har alle glasvægge ud mod det fælles areal. Tanken er at den indretning skal være med til at fremme samarbejdet i årgangsteams og fremme samværet på årgangene.
Ved indgangene er der et rum med aflåselige skabe til hver elev, og her stiller de alle fodtøjet når de møder. Derefter tusser de fleste rundt i strømpesokker på skolen. Det virker næsten hjemligt, og eleverne hygger sig da også ved at krybe tæt sammen i sofaerne i fællesarealerne hvor det er godt at sidde og pludre i frikvartererne.
Store vinduespartier lukker masser af lys ind og giver frit udsyn til boldbanerne udenfor, og her kan eleverne også gå ud og få brugt kroppen i pauserne. Legeplads er der ikke noget af på denne skole, bygget kun til de store.
Det hele er rigtig fedt, skulle vi hilse og sige fra to af eleverne, Mathilde og Marie Louise fra 8.a.
– En af de første dage kom jeg hjem og sagde at det her må være ligesom at være på efterskole, men vi tager bare hjem og sover, siger Mathilde.
– Ja, min mor kalder det også for gratis efterskole, supplerer Marie Louise.
At eleverne har det på den måde, passer skoleleder Claus Pape rigtig godt, for ideen med skolen er blandt andet at skabe et levende ungdomsmiljø. Et miljø hvor der er plads til at fokusere på den fase eleverne er i lige nu – på vej til at sige farvel til grundskolen og på vej ud i et nyt afsnit i livet. Skolen her hedder ”Skolen i midten”, forkortet SIM, og navnet kan både signalere skolen i midten af skolelivet og selvfølgelig også skolen i midten af det geografiske område eleverne kommer fra – det vil stort set sige et bånd mellem Vejle Fjord og Horsens Fjord.
 
Hul i jorden
For godt et år siden var skolen blot et stort hul i jorden, bogstaveligt talt, men også i overført betydning, fordi alt omkring skolen har skullet laves fra bunden. Vision, værdier, principper og det mere håndgribelige som indretning og materialer er der arbejdet med i det forløbne år op til skolestart i august. Lærerstaben består af lærere fra de fire skoler, hovedsagligt fra de to der havde overbygningselever før.  
I skolelederens optik giver det en række fordele med en skole kun for overbygningen. Alene det at der ikke er en SFO, betyder at man kan koncentrere sig udelukkende om skoledelen. Desuden har alt kunnet målrettes præcist efter eleverne på denne alder.
Naturfagslokalerne er således indrettet alene efter behovet i overbygningen, og i det hele taget har skolen kunnet gå et niveau op, synes Claus Pape der håber at skolen kan skabe et forskermiljø omkring naturfagene.
Der er tænkt meget i IT, så klasseværelserne har kun interaktive tavler, og der er bærbare computere til hver årgang. Nogle elever har også jævnligt deres egen computer med – i og med at de alle har eget skab med lås på, er det ikke noget problem.
UU-vejlederen, som før kom ud på de fire skoler, har nu base på skolen og er derfor også langt mere tilgængelig for eleverne end førhen.
Eleverne er glade for de lækre faciliteter, men de fremhæver også som en fordel ikke at være omgivet af små elever. Det giver mere ro synes de, og så er den detalje at toiletterne er renere her. også værd at tage med, mener Marie Louise.
– For mig er det nyt ikke at gå på samme skole som mine mindre søskende. Jeg nyder det, for så kan vi være lidt for os selv, og man føler sig da lidt stor af at gå her, siger Mathilde.
 
Sund fornuft
Fraværet af regler er et af de områder hvor eleverne også synes de kan mærke forskel mellem denne skole, og hvad de ellers har været vant til. Der er kun få, enkle regler, og den væsentligste er at eleverne skal bruge deres sunde fornuft.
Det fungerer fint nok når alle elever tilhører de ældste årgange, mener Mathilde og Marie Louise. Et eksempel er mobiltelefoner som de to piger faktisk ikke ved om der er regler for brugen af på skolen.
– Men det giver vel sig selv at man ikke bruger den i timerne ligesom man jo ikke behøver at have en regel om at vi skal passe på tingene her. Vi ved jo godt at man ikke skal ødelægge bordene, siger Marie Louise.
 
Lige vilkår for alle
En anden fordel som både skoleleder og elever er enige om ved denne type skole, er at alle elever kommer her på lige vilkår. Normalt vil elever der skal skifte skole efter sjette eller syvende klasse komme ind på en skole hvor størstedelen af de nye klassekammerater har gået hele deres skoletid.
– På den skole hvor jeg var leder før, har jeg oplevet hvordan eleverne udefra nærmest blev en slags gæster på skolen, og det er der jo slet ikke noget af her. Alle kommer til SIM med samme forudsætninger, siger Claus Pape.
Selvfølgelig er det vigtigt at arbejde med en god klassedannelse og lytte til både eleverne og lærerne fra de skoler de kommer fra. Men om man lige kommer i klasse med alle bedsteveninderne betyder altså ikke så meget, har Mathilde og Marie Louise konstateret.
– Jeg tror det kan styrke et venskab at komme hver for sig. Min bedste veninde kom i en anden klasse, og nu glæder vi os virkelig til at være sammen, siger Marie Louise.
Med fællesområderne – kaldet torve – ved hver årgang er det også nemt at mødes med de gamle venner i frikvartererne. Og også at møde andre.
– Jeg har altså fået helt vildt mange nye venner siden vi begyndte, fortæller Mathilde.
 
Anden løsning end planlagt
SIM er opstået som en alternativ idé da Hedensted Kommune besluttede at nedlægge overbygningen på Stouby og Rårup skoler og i stedet bygge til på Hornsyld Skole så den kunne rumme en fælles overbygning.
Dengang var Bjørn Lorenzen formand for skolebestyrelsen på Stouby Skole og kom med i styregruppen for en ny overbygningsstruktur.
– Frem for placeringen ved Hornsyld Skole foreslog vi at flytte overbygningen ud til idrætscentret hvor vi kunne se en fordel i at der er idrætshal, svømmehal og cafeteria. Samtidig ville en udbygning på Hornsyld Skole bremse for al senere udbygning på skolen så det var ikke optimalt. Da det så viste sig at der kunne bygges en ny skole ved centret for de 43 millioner kroner som en udbygning ville koste, gik vores forslag igennem, fortæller han.
Hele processen har ikke været uden sværdslag, men det er historie nu. Bjørn Lorenzen er ovenud tilfreds med det endelige resultat og mærker hvordan hans egen datter trives med den nye skole. Han ser også gerne at SIM som skole kan give eleverne nogle af de samme gode oplevelser som mange unge får med sig fra et efterskoleophold.
– Det er altafgørende at eleverne er glade for skolen. Hvis de får en god oplevelse af de sidste år i folkeskolen, vil de få mere mod på uddannelse, mener skolebestyrelsesformanden.
 
 
 
Bestyrelse er en udfordring
SIM’s skolebestyrelse er i første omgang valgt for et enkelt år for at få det til at passe med valgperioden. De gængse valg for fire år ad gangen passer dårligt med en overbygningsskole hvor eleverne kun går i højst tre år. Netop nu er bestyrelsen derfor i gang med at finde frem til en løsning der sikrer alle skolens forældre adgang til indflydelse.
Skolen vil forsøge at få forskudte valg, og formand Bjørn Lorenzen kunne godt tænke sig at gå skridtet videre og have valg hvert år.
– Både elever og personale vælger jo hvert år, så hvorfor skulle forældrene ikke også kunne gøre det, spørger han.
I løbet af efteråret træffer bestyrelsen beslutning om hvilken løsning den vil arbejde for.