Daglig motion år efter år

Børnene løber en tur rundt om skolen og styrketræner hver dag i en dansktime. Det har de gjort i ni år. Opskriften er et tæt samarbejde mellem dansk- og idrætslærer

Af Lis Agerbæk Jørgensen

På fortovet uden for Nibe Skole ses ryggene af løbende børn. Andre kommer forpustede og med glade øjne op ad trapperne: ’Øj, det gik hurtigt i dag.’ Det er 3. klasse der netop har været ude at løbe dagens 800 meter tur på fortovene rundt om skolen i Limfjordsbyen vest for Aalborg.
Det begyndte som en nødvendighed. Da klasse- og idrætslærer Jens Østergaard opdagede en begyndende motionsfobi hos eleverne besluttede han sig for at hans kommende 1.a skulle løbe hver dag. I ni år har de yngste klasser på Nibe Skole løbet en tur hver dag.
– Op mod en tredjedel af alle børn bevæger sig for lidt. Jeg så først hvordan formen blev dårligere i 8.-9. klasse, siden også i 5.-6., og nu kan jeg spotte dem helt ned i 3. klasse. De vil få en gammel krop før tid hvis de ikke bevæger sig. Det er ikke børnenes skyld, det er velfærdsrelateret, og det må vi gøre noget ved som skole, siger Jens Østergaard over en hurtig kop kaffe på lærerværelset.
Efter den daglige dosis motion virkede eleverne i hans løbeklasse glade, friske og veloplagte. Jens Østergaard førte regnskab over hvor mange kilometer de løb, og på kort tid forbedrede eleverne deres form i dagligdagen, i idrætstimerne, ved lokale løb og ved skolernes årlige motionsløb.
– De får pulsen op i 15-20 minutter. Det bedrer sundhedsprofilen – det kan vi mærke på børnene og på tilbagemeldinger fra deres forældre. Det har en bemærkelsesværdig effekt. Når de kommer tilbage efter sommerferien, er deres form faldet lidt, siger Jens Østergaard.
Forældre, klasselærere og mindre søskende har vist stor interesse, og ordningen med daglig motion har bredt sig til flere klasser både i Nibe og på andre skoler. Nu opfordrer Nibe Skoles virksomhedsplan klasserne til at løbe. En Cooper-test viste på en anden skole, som også følger konceptet, at elevernes form blev forbedret på kun tre måneder.

Løb og udstrækning
Navneord hedder substantiver, tillægsord adjektiver, og… I 5.c har de travlt med grammatikken, men her midt på formiddagen vurderer dansklærer Jens Rødgaard at det er tid til at røre sig.
– Afsted! siger han, og så løber børnene ned ad trapperne og den kendte rute ad villavejene rundt om skolen.
– Det er godt at få noget frisk luft. Når vi løber, kan vi ikke lade være med at lave lidt konkurrence ud af det. Engang tog vi tid og løb for at forbedre den, siger Sebastian Bendix Julin og Alexander Lunde Mortensen som er mellem de første fire-fem drenge og en enkelt pige der kommer retur. Da alle 21 er tilbage i klassen, instruerer læreren dem i nogle nedvarmningsøvelser.
– Skuldrene op til ørerne… I andre øvelser lægger de sig ned på gulvet hvor de kan finde plads og går i gang med mave- og rygøvelser. Alle er med.
– Man er lidt mere frisk når man kommer ind. Og når vi f.eks. lærer navneord, som er kedeligt, så er det meget godt at komme lidt ud, mener Caroline Frendrup Olsen.
– Godt, find jeres pladser igen, siger læreren, og så fortsætter dansktimen.

Godt med et afbræk
Jens Rødgaard er både klasse- og idrætslærer og træner elitesvømmere, og det ligger i kortene at han skal overtage rollen som ansvarlig for Daglig motion efter Jens Østergaard. Det er i orden at bruge tid på at løbe i dansktimerne. Løb og øvelser er et fint afbræk, mener han.
– Hvis du f.eks. kører dansk grammatik, er det godt at de kommer ud en halv time og får genopladet batterierne. Andre bruger f.eks. at sende urolige drenge ud at løbe en tur rundt om skolen, men så kan det virke som en straf. Her skal alle ud. Koncentrationen bliver bedre. Du mister måske et kvarter af undervisningen, men den bliver måske mere effektiv bagefter, siger Jens Rødgaard.
Dagen før løb de i dansktimen ud til nogle navneord han havde hængt op rundt omkring. – Det handler mest om at få sig rørt, og det går rigtig godt, især fordi man starter så tidligt, siger han der er nyansat i Nibe fra i sommer. Skolen har erfaring for at Daglig motion fungerer bedst før de unge kommer i deodorantalderen.
– Mange vil gerne ud, og synes det er dejligt, men der er altid nogle stykker som ’Åh, aargh, hvorfor skal vi nu ud?’ Her i 5. klasse begynder det at blive lidt svært. De begynder at synes at de lugter når de har løbet, vil have de rigtige sko på osv. Det er svært at sige om alle kommer til at dyrke motion i fritiden, men hvis de en dag får det rigtig skidt, har de noget at vende tilbage til. Det er et godt fundament som kan hjælpe dem, mener Jens Rødgaard.

Forældrene prøver ruten
Den enkelte skole skal selv finde en egnet rute hvor børnene ikke skal krydse store veje. Fordelen ved Daglig motion er at det er enkelt, effektivt og billigt, mener Jens Østergaard som har været igangsætter. Forældrene bliver præsenteret for ordningen og kan prøve ruten af på et forældremøde. De skal give tilladelse til at børnene må løbe turen uden for skolens område.
– Når vi lærer børnene ruten, løber og går vi fortovsruten igennem. Man skal ikke bare drøne af sted den første dag, de skal vænnes til ruten og til at løbe. Det enkelte barn noterer fordeling af løb og gang efter 5 kilometer-ruten som de begynder at løbe i 4., og kan på den måde holde øje med forbedringer, siger Jens Østergaard.
Han har lagt forskellige konkurrencemomenter ind. Hvis fire piger og to drenge kommer foran ham ved det månedlige 5 kilometer-løb, giver han sodavand til hele klassen. Pigerne og drengene kan også løbe hver sin vej og konkurrere mod hinanden, eller klasserne kan konkurrere om månedens bedste løbetid. I nogle klasser har store elever mindre løbsvenner som de instruerer og motiverer.
Dagligt løb kræver at klasselæreren er med på idéen, og at klasselærer og idrætslærer arbejder sammen.
– Klasselæreren pålægges en ekstra opgave, så ordningen afhænger af klasselærerens udholdenhed og samarbejde med idrætslæreren. Hvis klasselæreren er på 200 kg og én der ikke kan løbe, må en teamlærer eller idrætslærer træde til. Akilleshælen er at klasselæreren skal overbevises, og at skolen skal finde midler til at udvikle og vedligeholde ordningen, siger Jens Østergaard.

Hoved og krop forenes
– Jens, Jens, jeg kan mærke at mit hjerte slår.
Jens Østergaard har hørt mange fine bemærkninger i de år han har stået for projektet. Nu har den 65-årige lærer undervist i 40 år, men missionerer – som nogle af hans kolleger siger – stadig for daglig motion og mener at det er indsatsen værd.
– Det er alarmerende, jeg har set så meget elendighed. Nogle børn er i god form, men 20-30 procent bliver bevægelseshæmmede og får et dårligt liv. De seneste ti-femten år er det gået helt galt, og det er blevet polariseret. Nogle børn dyrker idræt både sommer og vinter, men gruppen af børn som ikke bevæger sig, bliver større og større, siger han.
– Man behøver ikke at gå ud for at hente sin avis, den kan man læse på nettet, tv kan styres med remoten, man kan få automatiske vinoplukkere og styre det elektriske lys på juletræet med fjernkontrol. Biologisk har vi ikke forandret os siden stenalderen, men vi bruger hovedet mere og mere. Derfor bliver vi nødt til at kompensere for det vi mangler.
Han løber selv seks kilometer hver anden dag og efterlever dermed den rap som en af klasserne har indspillet på skolens dvd om motion: ’Ikke bare sidde der og glo – få nu fat i dine løbesko.’
Læs mere: www.nibeskole.dk og www.dagligmotion.dk

Sådan gør I
Klasselærer spørger forældre om lov
Forsøgsordning med daglig motion godkendes af skolens ledelse
Skolebestyrelse og pædagogisk råd orienteres og spørges
Løberute godkendes af forældre, skolebestyrelse og skolens ledelse
De første gange løber klasselærer og teamlærer eller idrætslærer med
En idrætslærer gøres ansvarlig for Daglig motion og tildeles timer til det
 
Daglig motion
800 meter løb på fortove rundt om skolen (undgå at krydse stor vej)
Varer 15-20 minutter med nedvarmning
Fungerer bedst i 1.-5. klasse
Foregår i timerne med klasselærer som planlægger hvornår
Ledes og organiseres af klasselærer og idrætslærer
Fra 4. klasse løbes 5 km en gang om måneden, foregår i en idrætstime