Skole og Samfund - Blogs i maj

L�s blogs fra april 2009

Blogs i maj 2009
Det stille opr�r fra engagerede mennesker

                                                                                              8. maj 2009

Hvor er det herligt n�r det kan lade sig g�re at samle gode kr�fter!! Vi sendte en opfordring ud til medlemmerne om at skrive deres bekymringer til de lokale folketingsmedlemmer, p� portal p� hjemmesiden og hvor de ellers kunne komme til at give udtryk for deres mening om de aktuelle lov�ndringsforslag.

Vi beh�ver ikke, i hvert fald ikke endnu, lyser�de t-shirts og store skilte, men har f�et lagt et diskret pres p� dem der sidder med mulighederne for at �ndre loven.

De aktive medlemmer i skolebestyrelserne f�r virkelig lavet noget ude p� skolerne. Det kan godt v�re at det ikke er synligt, og ofte er det jo ogs� skolelederen, der udm�nter tingene i hverdagen. Men skolebestyrelserne har m�ske v�ret inspirator, idémagere, eller dem der har g�det jorden for at projekter kunne gennemf�res. De er dem, der redder kommunikationen mellem for�ldre og leder. Dem der tager pernible sager op og f�r dem afdramatiseret, og dem der kan l�gge et ”borger-pres” p� kommunerne.

Men mange af dem er ikke typen der g�r i krig for at f� ting gennemf�rt. Men g�r frem diskret og konstruktivt....Ja, der er ogs� dem der kun sidder der for deres eget barns skyld, dem der ikke kan tie stille, eller dem der aldrig siger noget og aldrig g�r noget. Mangfoldigheden er stor, heldigvis! Ligesom i kommunalbestyrelsen og i Folketinget.

Det der er vigtigt, er at langt de fleste rigtig gerne vil g�re et stykke arbejde og have brede rammer for, hvad de m�. Men de vil ogs� have kompetencer!! De vil kunne s�tte sig imod, hvis det ikke passer ind p� skolen. De vil h�res i sager, der er vigtige, og de vil informeres om tingene, der sker p� skolen. De vil have indflydelse, ikke bare pseudo, men reel indflydelse!

Hvis vi skal have gode skolebestyrelser, skal vi v�re dygtige til at kl�de dem p� til opgaven! Det skal kommunerne og skolelederne i t�t samarbejde med Skole og Samfund!

Vi skal g�re skolelederne endnu mere opm�rksomme p� de muligheder, der ligger i en velfungerende skolebestyrelse. Hvordan de kan bruge bestyrelsen som sparring p� de beslutninger, der skal tages i hverdagen p� skolen, og som lederen skal tage.

Kommunerne skal se bestyrelserne som samarbejdspartnere p� det politiske niveau, bl.a. gennem tilsynet og kvalitetsrapporterne. En samarbejdespart som sidder i virkeligheden, og som ikke – som skolelederen – er ansat af kommunen.

Skolebestyrelserne skal kende deres rolle! De repr�senterer for�ldrene i skolebestyrelsen. De kan i samarbejde med de �vrige medlemmer udstikke principper for skolen, som skolelederen, hvis det er muligt, skal drive skole efter.

Principper er et rigtig vigtigt styrelsesredskab, hvor linien p� skolen l�gges.

Vi skal blive rigtig meget bedre til at hj�lpe og inspirere hinanden til at udarbejde nogle gode principper p� skolerne. Principper for alt fra organisering af timerne, skole/hjem-samarbejde, elevplaner, udviklingsarbejde, lejrskoler, temauger...

Og s� skal skolelederen lave handleplaner ud fra disse principper.

Rigtig god forn�jelse. Og tak for st�tten til at forsvare skolebestyrelsens kompetence – ogs� i fremtiden :-)

Specialundervisningen en sv�r st�rrelse

                                                                                     10. maj 2009

Vi ser flere forskellige definitioner p� specialundervisning. Sidst under en konference hos DLF om forskellen p� specialundervisning og undervisningsdifferentiering.
Sp�rgsm�lene er, hvor gr�nsen g�r. Hvad skal rummes i klassen? Hvad kan vi ikke klare i den almindelige folkeskole?
Mange af os har et billede af hvem i vores egen klasse, der fik specialundervisning. OBS-lokalet. De timer, de blev taget ud og sad i sm� bokse med h�retelefoner p� og skulle l�se med p� en tekst. Og dem, der vidste for meget og ikke kunne sidde stille, n�r vi andre skulle fors�ge at l�re grammatik og remser.
I dag er det anderledes, eller... rigtig mange steder g�r man en stor indsats for at l�se opgaven. Men mange steder er der noget historisk, endda tilbage fra f�r vores egen skolegang, som h�nger fast. Vi giver b�rnene skylden eller for�ldrene. For�ldrene som ikke er ansvarlige, som ikke opdrager deres b�rn, som ikke s�tter gr�nser, og som ikke deltager. Jeg skal ikke forsvare for�ldrene, men bare lige stoppe op og sige: Ja, nogle for�ldre. Men de var der alts� ogs�, dengang jeg var barn!
S� er det b�rnene, – de sidder ikke stille, de har ingen respekt, de er umulige at undervise, de behandler ikke hinanden ordentligt, – ja, men i forhold til hvad?
N�r jeg h�rer l�rere og skoleledere snakke om disse ting, s� t�nker jeg sommetider: Hvor er det lige, at skolen har fulgt med b�rn og for�ldre? Eller det globale samfund?
N�r vi stadig alle skal m�de kl. 8 og har fri kl. 14, s� spejler det ikke ret mange for�ldres hverdag. N�r vi stadig har madpakker med i skole, s� er det ikke mange arbejdspladser som ikke tilbyder kantine. N�r man skal ind i klassen og sidde p� stole og et lille bord, s� spejler det ikke s�rlig mange kontormilj�er. Eller n�r vi snakker om motion og tager dem ned i gymnastiksalen (hvor der i dag s� ikke lugter af de sokker med gummis�l som vi havde p� i min skoletid), s� er der ikke meget frynse-fitness over det.
Jeg ved godt at vi pr�ver, men hvad er det der begr�nser os i at g�re endnu mere?
Som for�lder bekymrer jeg mig lidt over, at mine b�rn alle f�r de samme historier at fortolke. N�r hende p� 13 siger, vi l�ser ”Hunden”, og ham p� 18, ham p� 16 og hende p� 15 siger: �h, den hvor... og hvor jeg i sidste ende nok m� erkende, at jeg faktisk ogs� l�ste netop den, da jeg gik i skole...
Forandring for forandringens skyld er meningsl�st, men udvikling for b�rnenes l�rings skyld er et must.
Specialundervisning er undervisning som ligger uden for undervisningsdifferentiering. M�let er at opn� de f�rdigheder der er mulige for hver enkelt barn. Vi skal t�nke ud over l�reb�gerne, vi skal bruge de hj�lpemidler vi som voksne ogs� bruger, bygget op over de helt grundl�ggende faglige disipliner som at l�se og regne. Et l�sekursus eller et matematikkursus er ikke specialundervisning, det er efteruddannelse i en disciplin som man m� besidde for at komme videre. Fuldst�ndig som n�r vi efteruddanner os p� vores arbejdsplads. Nogle ting ved vi, nogle ting kan de andre, og nogle kollegaer skal have tingene flere gange f�r de f�ler sig tryg ved at bruge dem.
Vi skal ikke sammenligne b�rn og voksne, men l�ring for livet og til livet er vi f�lles om :-)