
Læs blogs fra april 2009
Blogs i maj 2009
Det stille oprør fra engagerede mennesker
8. maj 2009
Hvor er det herligt når det kan lade sig gøre at samle gode kræfter!! Vi sendte en opfordring ud til medlemmerne om at skrive deres bekymringer til de lokale folketingsmedlemmer, på portal på hjemmesiden og hvor de ellers kunne komme til at give udtryk for deres mening om de aktuelle lovændringsforslag.
Vi behøver ikke, i hvert fald ikke endnu, lyserøde t-shirts og store skilte, men har fået lagt et diskret pres på dem der sidder med mulighederne for at ændre loven.
De aktive medlemmer i skolebestyrelserne får virkelig lavet noget ude på skolerne. Det kan godt være at det ikke er synligt, og ofte er det jo også skolelederen, der udmønter tingene i hverdagen. Men skolebestyrelserne har måske været inspirator, idémagere, eller dem der har gødet jorden for at projekter kunne gennemføres. De er dem, der redder kommunikationen mellem forældre og leder. Dem der tager pernible sager op og får dem afdramatiseret, og dem der kan lægge et ”borger-pres” på kommunerne.
Men mange af dem er ikke typen der går i krig for at få ting gennemført. Men går frem diskret og konstruktivt....Ja, der er også dem der kun sidder der for deres eget barns skyld, dem der ikke kan tie stille, eller dem der aldrig siger noget og aldrig gør noget. Mangfoldigheden er stor, heldigvis! Ligesom i kommunalbestyrelsen og i Folketinget.
Det der er vigtigt, er at langt de fleste rigtig gerne vil gøre et stykke arbejde og have brede rammer for, hvad de må. Men de vil også have kompetencer!! De vil kunne sætte sig imod, hvis det ikke passer ind på skolen. De vil høres i sager, der er vigtige, og de vil informeres om tingene, der sker på skolen. De vil have indflydelse, ikke bare pseudo, men reel indflydelse!
Hvis vi skal have gode skolebestyrelser, skal vi være dygtige til at klæde dem på til opgaven! Det skal kommunerne og skolelederne i tæt samarbejde med Skole og Samfund!
Vi skal gøre skolelederne endnu mere opmærksomme på de muligheder, der ligger i en velfungerende skolebestyrelse. Hvordan de kan bruge bestyrelsen som sparring på de beslutninger, der skal tages i hverdagen på skolen, og som lederen skal tage.
Kommunerne skal se bestyrelserne som samarbejdspartnere på det politiske niveau, bl.a. gennem tilsynet og kvalitetsrapporterne. En samarbejdespart som sidder i virkeligheden, og som ikke – som skolelederen – er ansat af kommunen.
Skolebestyrelserne skal kende deres rolle! De repræsenterer forældrene i skolebestyrelsen. De kan i samarbejde med de øvrige medlemmer udstikke principper for skolen, som skolelederen, hvis det er muligt, skal drive skole efter.
Principper er et rigtig vigtigt styrelsesredskab, hvor linien på skolen lægges.
Vi skal blive rigtig meget bedre til at hjælpe og inspirere hinanden til at udarbejde nogle gode principper på skolerne. Principper for alt fra organisering af timerne, skole/hjem-samarbejde, elevplaner, udviklingsarbejde, lejrskoler, temauger...
Og så skal skolelederen lave handleplaner ud fra disse principper.
Rigtig god fornøjelse. Og tak for støtten til at forsvare skolebestyrelsens kompetence – også i fremtiden :-)
Specialundervisningen en svær størrelse
10. maj 2009
Vi ser flere forskellige definitioner på specialundervisning. Sidst under en konference hos DLF om forskellen på specialundervisning og undervisningsdifferentiering.
Spørgsmålene er, hvor grænsen går. Hvad skal rummes i klassen? Hvad kan vi ikke klare i den almindelige folkeskole?
Mange af os har et billede af hvem i vores egen klasse, der fik specialundervisning. OBS-lokalet. De timer, de blev taget ud og sad i små bokse med høretelefoner på og skulle læse med på en tekst. Og dem, der vidste for meget og ikke kunne sidde stille, når vi andre skulle forsøge at lære grammatik og remser.
I dag er det anderledes, eller... rigtig mange steder gør man en stor indsats for at løse opgaven. Men mange steder er der noget historisk, endda tilbage fra før vores egen skolegang, som hænger fast. Vi giver børnene skylden eller forældrene. Forældrene som ikke er ansvarlige, som ikke opdrager deres børn, som ikke sætter grænser, og som ikke deltager. Jeg skal ikke forsvare forældrene, men bare lige stoppe op og sige: Ja, nogle forældre. Men de var der altså også, dengang jeg var barn!
Så er det børnene, – de sidder ikke stille, de har ingen respekt, de er umulige at undervise, de behandler ikke hinanden ordentligt, – ja, men i forhold til hvad?
Når jeg hører lærere og skoleledere snakke om disse ting, så tænker jeg sommetider: Hvor er det lige, at skolen har fulgt med børn og forældre? Eller det globale samfund?
Når vi stadig alle skal møde kl. 8 og har fri kl. 14, så spejler det ikke ret mange forældres hverdag. Når vi stadig har madpakker med i skole, så er det ikke mange arbejdspladser som ikke tilbyder kantine. Når man skal ind i klassen og sidde på stole og et lille bord, så spejler det ikke særlig mange kontormiljøer. Eller når vi snakker om motion og tager dem ned i gymnastiksalen (hvor der i dag så ikke lugter af de sokker med gummisål som vi havde på i min skoletid), så er der ikke meget frynse-fitness over det.
Jeg ved godt at vi prøver, men hvad er det der begrænser os i at gøre endnu mere?
Som forælder bekymrer jeg mig lidt over, at mine børn alle får de samme historier at fortolke. Når hende på 13 siger, vi læser ”Hunden”, og ham på 18, ham på 16 og hende på 15 siger: Åh, den hvor... og hvor jeg i sidste ende nok må erkende, at jeg faktisk også læste netop den, da jeg gik i skole...
Forandring for forandringens skyld er meningsløst, men udvikling for børnenes lærings skyld er et must.
Specialundervisning er undervisning som ligger uden for undervisningsdifferentiering. Målet er at opnå de færdigheder der er mulige for hver enkelt barn. Vi skal tænke ud over lærebøgerne, vi skal bruge de hjælpemidler vi som voksne også bruger, bygget op over de helt grundlæggende faglige disipliner som at læse og regne. Et læsekursus eller et matematikkursus er ikke specialundervisning, det er efteruddannelse i en disciplin som man må besidde for at komme videre. Fuldstændig som når vi efteruddanner os på vores arbejdsplads. Nogle ting ved vi, nogle ting kan de andre, og nogle kollegaer skal have tingene flere gange før de føler sig tryg ved at bruge dem.
Vi skal ikke sammenligne børn og voksne, men læring for livet og til livet er vi fælles om :-)

Benediktes blog
Kontakt
Sitemap
Print