Hjemmeundervisning

Jeg har en dreng på 15 år der efter et meget turbulent skoleforløb ønsker at blive undervist hjemme. Han har ingen sociale vanskeligheder. Hvad siger loven? Har jeg lov til at undervise ham hjemme? Hvor kan jeg læse om mine pligter og rettigheder vedr hjemmeundervisning?

Petra


Benedikte Ask Skotte svarer:


(5. maj 2009)

Kære Petra

Regler for hjemmeundervisning i Danmark

Her i landet er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Alle børn har altså krav på en undervisning, der skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men forældre har frihed til at lade deres børn blive undervist på anden måde. Det kan f.eks. være ved hjemmeundervisning.

Hjemmeundervisning finder sted efter reglerne i kapitel 8 i loven om friskoler og private grundskoler. Udgifterne til denne form for undervisning skal forældrene selv afholde. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, barnet får i hjemmet. Det sker i praksis ved, at kommunalbestyrelsen udpeger en tilsynsførende, hvilket typisk er inspektøren på distriktsskolen.

Kommunen kan hvert år afholde prøver i dansk, regning/matematik og engelsk for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med inspektøren på distriktsskolen.

Hvordan kommer man i gang?

Hvis man som forældre ønsker at undervise sit barn hjemme, skal man inden undervisningen påbegyndes meddele dette skriftligt til kommunen, med oplysninger om hvilke børn der deltager i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der varetager undervisningen.

Hvad hvis reglerne ikke bliver overholdt?

Skønnes det efter tilsyn, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter inspektøren på distriktsskolen forældrene om, at der skal afholdes en prøve, er den mangelfuld, meddeles det forældrene at der vil blive afholdt en ny prøve igen efter 3 mdr. og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i en skole.

Relevante paragrafer:

http://www.grundloven.dk/

Grundlovens § 76: Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Loven om friskoler og private grundskoler m.v., kapitel 8 fastsætter nærmere retningslinier for hjemmeundervisning således:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25430#K3

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

Håber at dette er svar nok.

Mange hilsner Benedikte


 
Relaterede emner

Læs andre spørgsmål og svar vedrørende folkeskoleloven


Advokat i skolesag
Aktindsigt i klasselog
Aldersgrænse for betjening af værktøj i sløjd
Antal undervisningstimer pr. dag
Betaling af ekskursion
Bortvist
Ferielukning af SFO
Fordeling af timer på fag
Forældredeltagelse i undervisningen
Fri i timerne?
Frit valg SFO
Grænse for antal undervisningstimer
Hjembringelse af alkohol fra studietur
Hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning
Hjemmeundervisning til syg datter
Hvor mange børn i klassen?
Info om gamle reformer
Kan elever tvinges på hyttetur?
Kan en kommune begrænse frit skolevalg for udenbysbørn?
Kan skolelederen lovligt omlægge skoledag?
Klassedannelse
Lektier i ferien?
Minimum antal undervisningstimer
Må en skoleleder vise billeder af skolebørnene til en fremmed nabo?
Skal tests varsles?
Skoleinfo i forbindelse med fælles forældremyndighed
Skoleleders brud på tavshedspligt
Skolens tilsynspligt
Skoleskift

 
Annoncer