Børnehaveklassen om på grund af det sociale

Min datter går i 0. klasse. Fagligt fungerer hun rigtig godt, hendes lærer oplyser at hun ligger i toppen af klassens gennemsnit. Men socialt går det rigtig dårligt, hun er meget genert og usikker og har meget svært ved at etablere venskaber, hvilket hun selv er utrolig ked af. Lederen af børnehaven har efterfølgende udtrykt tvivl om sin egen vurdering af min
datters skolemodenhed. Fordelen ved at gå om, er at min datters bedste veninde starter og en anden god legekammerat. Hvor hun nu ingen har, som hun kan relatere til. Men det er virkelig problematisk vedrørende det faglige. Min
datter kedede sig allerede i børnehaven og er særdeles tilfreds og glad for de ting, hun oplever i selve undervisningen. En anden faktor er, at lige den årgang min datter er startet på, har skolen valgt at optage 60 elever, og de arbejder med sen klassedannelse. Yderligere er fordelingen 40 drenge og 20 piger. Så der er lige omkring 5-6 piger i hver gruppe og resten er drenge. Den børnehaveklasse, der starter her i 2009, har lige fordeling af køn og kun 40 børn, hvilket også er med i mine overvejelser - min datter siger selv, at hun ikke kan overskue de fysiske rammer og de mange børn (hun ved aldrig hvor de andre piger er henne). Jeg håber, at I kan hjælpe mig i mine overvejelser!
 
Venligst
Anne Gry Bodin


Thurid Øregaard svarer:

(25. marts 2009)

Kære Anne Gry Bodin
 
Din datter går i børnehaveklasse, er fagligt dygtig, men har haft svært ved at knytte venskaber angiveligt på grund af generthed. Hun går i år i en meget stor gruppe med en overvægt af drenge. En gruppe, som hun har svært ved at overskue.
 
Næste år skal et par veninder begynde i 0. klasse. Gruppen er betydeligt mindre, ligesom fordelingen af drenge og piger er nogenlunde lige.
 
Umiddelbart lyder det som en god idé at lade din datter starte på ny. Hun har mulighed for at støtte sig til kammerater, hun kender i forvejen, og der vil være rutiner, som hun allerede er fortrolig med, når hun har gået i børnehaveklasse en gang før. For mig lyder det som om, du synes, at det er denne løsning, der vil være bedst for din datter. Dog er du i tvivl om, hvorvidt hun kommer til at kede sig, da hun fungerer godt rent fagligt.
 
Jeg vil støtte dig i løsningen om at lade din datter gå om. Behovet for stadig at få faglige udfordringer bør du drøfte med pædagogerne, når du fortæller dem, hvilken konklusion du er nået frem til.
 
Med den gode faglige ballast din datter har, vil hun forhåbentlig udvikle et personligt overskud, der kan hjælpe hende ud over genertheden, så hun bliver i stand til at knytte nye venskaber i den nye klasse.
 
Jeg ønsker jer held og lykke med processen.
 
Med venlig hilsen
Thurid Øregaard


 
Relaterede emner

Læs andre spørgsmål og svar vedrørende skolestart


Regler for skolestart
Skolestart i anden kommune
Tvillingesøstre i hver sin klasse
Støtte til fysisk hæmmet pige
Skal udskydelse af skolestart vurderes af kommune?
Hvor skal jeg sende min søn hen?
Ambitiøs børnehaveklasse-undervisning
Nye skolestartsregler
For sen skolestart?
Skolestart for genert pige
For gammel til børnehave og for ung til skole?
For hjemmevant
Fagligt skarp men for ung?
Frit skolevalg på tværs af kommunegrænser
Skolestart ikke til diskussion
Skal vores datter starte før eller efter sommerferien på den nye skole?
Børnehaveklassen om på grund af det sociale
Vores datter er fagligt klar men måske for ung til skolestart
I tvivl om min søns skolestart
Min datter mistrives
Er min datter mon skoleklar?
For ung til skolestart?
For umoden?
Skolestart for højtbegavede
For umoden til skolestart
Skal mit barn vente med at starte i skole?
Forberedelse til skolestart
Brugt inventar til faglokaler
børnehaveklasse om igen, men hvordan?
Råd om skæv kønsfordeling

 
Annoncer