28. januar 2010

Kære Lars Løkke og Lene Espersen

På vegne af forældrene i den danske folkeskole er jeg rigtig glad for at kunne repræsentere skolebestyrelserne og forældrene på mødet på Marienborg.

Vi har gennem lang tid snakket om vores vinkel på hvilke ønsker vi kunne tænke os til folkeskolen.

Sammen med Danske Skoleelever har Skole og Samfund tænkt i nye baner!

Hvad skal vi bruge de 10 år i folkeskolen på?

Eleverne skal komme ud og kunne matche det samfund de skal deltage i, med basisfærdigheder, motivation og en              følelse af: Yes, jeg er klar!

Hvordan gør vi det?

1) Benytter os af en forandringsagent: ændring af afgangsprøven!

2) Vi får det vi måler, - er det test, så underviser vi så vi bliver gode til test. Er det PISA, så underviser vi så vi bliver bedre til  at svare på spørgsmålene i PISA. 
       
 
3) Derfor, - hvis vi ønsker elever der:

”Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men også er god til at samarbejde. Du skal være indstillet på at  arbejde i travlt og hektisk miljø, hvor der stilles krav til deadlines, kvalitet og præcision i opgaveløsningen.” (jobannonce i Statsministeriet)

”Har gode samarbejdsevner , er omhyggelig og struktureret , har et godt kendskab til kvantitativ metode og kan lide at arbejde med tal og statistik, er dygtig til at kommunikere klart i både skrift og tale, trives i en politisk er organisation, der præget af travlhed.” (jobannonce i Undervisningsministeriet)

”Vi forventer at: Du har lyst og interesse til at arbejde i en moderne avlsbesætning. Motivation og gode  samarbejdsevner er vigtigst. Du stræber efter at blive dygtigere og tage ansvar.” (jobannonce i landbruget)

”Du er i gang med en uddannelse som ingeniør, Du er grundig, samvittighedsfuld, har masser af gå-på-mod og et godt overblik, Du er god til at omgås mennesker” (job som ingenørpraktikant)

Så er vi nødt til at blive bedre til at styrke disse sider hos eleverne, og hvis vi erkender at der indgår ”teaching for testning” så skal vi teste i de ønskede egenskaber.

Hvor er forældrenes rolle?

Som forældre i folkeskolen,- hvilket der er ca 750.000 af i Danmark, har vi mange forskellige tilgange. Men forskningen viser at forældres opbakning til børnenes skolegang er den mest betydningsfulde for at opnå det bedste resultat i skolen, lige meget fra hvilken baggrund man har.

Opbakning til børnenes læring, aktiv familiekultur og samarbejdet med skolen:

Derfor ser vi alle forældre som ressource for deres børns læring! Og vi ser muligheden for skolen ved inddragelse af forældrene i læringen for de enkelte børn.

Trivslen og fællesskabet:

Men også i fællesskabet har forældrene betydning! Trivslen for eleverne har stor betydning for elevernes motivation til at lære. Også her er forældrene en ressource. Det er nemlig meget svært at mobbe et andet barn,- hvis man ved at ens egne forældre snakker med det andet barns forældre.

Skolebestyrelsen,- en vigtig brik i demokratiet, sparring til skolelederen og virkeligheden ind folkeskolen:

Skolebestyrelsen er en bestyrelse sammensat af parterne i den lokale folkeskole: skolelederen, ansatte, elever og forældre.

Hver part spiller sin væsentlige rolle, og forældrene spiller en vigtig rolle!

Udover §44 i folkeskoleloven,- skal skolebestyrelsens forældre ses som:

       - Repræsentanter for civilsamfundet 
       - Repræsentanter for eleverne, som deres biologiske vedhæng
       - Dem der varetager 70 % af eleverne læring fra de er 0-12 år (Prof. Charles Deforges)
       - Dem der kan stille spørgsmål til skolens virke
       - Dem der kan være sparring på initiativer i skolen. 
       - Dem der kan være formidler af emner til skolens forældre.
       - Være øjnene lokalt for kommunalpolitikerne samt påvirke disse med ideer fra skolen.
       - Kan bidrage til at skabe ideer på skolen, ved at spørge ind til aktuelle emner.

Hermed nogle af de tanker som vi arbejder med i foreningen Skole og Samfund.

Foruden fokus på at:

1) Ved at skabe et bedre indeklima kan læringen øges med op til 25 %, hvilket ville skabe en klar førsteplads i PISA  
            
2) At bevare motivationen, nysgerrigheden og læringslysten hos alle elever, gennem at styrke deres selvværd og       
    arbejdsiver frem imod livslang læring.

3) At gøre skolen flexibel, både med hensyn til dagen, personalegrupper, team-samarbejde, undervisningstemaer, 
   udnyttelse af den nuværende mulighed for holddannelse, inddragelse af forældre, lokalsamfund og ferier.

Som slutbemærkning vil jeg tilføje at: Vi voksne er her for børnenes skyld! Vi er forbilleder og rollemodeller.

Hvis lærerne har mulighed for og bliver udfordret til at være kreative og innovative, vil eleverne også blive det.

Hvis forældrene og lærerne samarbejder med respekt og accept af parternes kompetencer, samt bruger hinandens ressourcer fremadrettet, vil eleverne kunne se det og føle opbakning til både deres hjems ressourcer og skolens muligheder.

Jeg glæder mig rigtig meget til på fredag og til det kommende arbejde om at tænke folkeskolen ind i nutiden og fremtidens samfund.

Mange hilsner
Benedikte Ask Skotte
Formand for Skole og Samfund
 
 

26. januar 2010

WOW vi er klar

Det nye år er startet, - med turbo på! Og vi prøver at følge med :-) Statsministeren har indkaldt til rundbordssamtaler i et eftersyn af folkeskolen, - 360 grader!
 
Og hvad er det så man tænker:

1. Ligger der en masterplan, som vi bare skal være en bekræftelse på eller
2. Er det en åben og lødig debat om hvor vi skal hen, med mulighed for at påvirke, hvor der er lydhørhed for input fra praktikere?

Den første er godt nok kedelig.... det ville være en politisk UPS. Så lad os håbe at ambitionerne er større!
 
Idealet? - ja, hvordan kunne det se ud....
Mit bud ville være at benytte alle de gode mennesker som er ude i folkeskolen og ved hvad de arbejder med, kombinere det med forskningen, inddrage dem der leverer og dem der aftager eleverne og herefter nedsætte en mellemstation af folk som kunne arbejde med tingene frem til Vækstforummets arbejde. For hvis man kigger på sammensætningen af Vækstforummets, så er der ikke mange praktikere der, - og det er rigtig ærgerligt!
 
Vi har en ressource i forældre, lokalsamfund, kommunalt regi, virksomheder samt netværk til udlandet som eleverne i folkeskolen kunne nyde gavn af.
 
Hvordan får vi så dem ind i folkeskolen? Kan vi gøre det ved tvang? Eller kunne man tænke at vi kunne gøre det ved en forandringsagent?
 
Forandringsagenten kunne være, - hvad bliver de målt på til sidst....
 
Hvis afgangsprøven er en enkeltmands-præstation i hvert enkelt fag. Hvad bliver der så undervist i?
 
Hvis afgangsprøven er et projektarbejde hvor eleverne skal samarbejde, inddrage omgivelserne, relatere til verden udenfor skolen og præstere både noget skriftligt og noget gennemtænkt praktisk. Hvad bliver der så undervist i?
 

Sproget er grundlag for....
 
Ja, det er grundlaget for at kunne danne relationer, at indgå i sociale fællesskaber, at forklare sig. Efter at have siddet til Jubilæumskonference om: Børns sprogtilegnelse: et fælles ansvar. Sprogindsatser i Danmark i et internationalt perspektiv, er der rigtig mange ting som jeg må formidle videre!
 
Igen.... forældrene er de vigtigst. Forældrene har ansvar.
 
Med hensyn til hvad sproget har betydning for så er set meget, måske mere end vi umiddelbart erkender. Sproget har betydning for hvordan man klare sig når man starter med at læse. Uden sprog, ingen læsning. Eller i hvert fald en sværere læseproces. Og manglende læsekundskaber giver manglende uddannelse, manglende selvværd og manglende lyst.
 
Når så forskerne siger: Det er hos forældrene og i kontakt med forældrene at man opnår resultaterne. Så må man gøre mere.
 
I dagtilbuddene ser man at en aktiv inddragelse, målrettet, tydelig og anerkendende tilgang, at det giver resultater for børnenes udvikling i sproget samt at en aktiv familiekultur giver et skub til udviklingen.
 
Noget af det som kan skræmme er at vi alle bare er mennesker. Undersøgelser viser at pædagoger ofte har mere stimulering af de dygtige børn og ikke fokus på de børn der typisk har et stort behov. Man snakker bedre med de forældre der er positive og bruger mindre tid på de øvrige. Det skal der fokus på.
 
Men en vigtig del er også at der sker et større samarbejde og vidensdeling mellem daginstitutionerne og skolen bliver større, til børnenes bedste. Den tidlige indsats er essentiel!
 
Så lad os komme i gang med at formidle sproget, snakke med hinanden og ikke mindst med vores barn. En relancering af BUPL´s kampagne fra min barndom: ”Har du talt med dit barn i dag?” kunne støtte forældre i retning af deres ansvar.
 
Og at skolen lære af daginstitutionerne og ser forældrene som ressource og en af vejene til at skubbe børnene i en positiv læringsretning.

 
Med venlig hilsen
Benedikte Ask Skotte

17. december 2009

Skole & Samfund: Julegaveønske på rim

  "Jeg glæder mig i denne tid
nu falder julesneen hvid
og ønskerne bliver opfyldt.

Jeg ønsker året to-nul-ti
er der, hvor Bertel godt vil gi'
vor skoles parter stemme.

Og stemmen i et eftersyn
en vinkling med lidt ekstra gryn
kan gavne stor og lille.

I Løkkes eftersyn vi vil
fra virk'lighed bidrage til
at intet bliver glemt.

Men det skal være seriøst
og udfordringer blive løst
før vi kan se fidusen.

Ta' bare fat og kig på alt
det gode blive, stop ikke halvt
så skolen giver mening.

Godt indeklima højner stort
tag fat og se at få det gjort
vi her har mangt at hente.

Til sidst jeg ønsker Bertel slår
et slag for at vi valget får
på alle folkeskoler.

Et valg af os forældre som
skal støtte op om skolen, "KOM"
bestyrelserne lever,"

rimer formanden for Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte.

                                                                       19. november 2009

Skolebestyrelserne skal da samarbejde med ungdomsskolen

 
 
Skole og Samfund er forening for skolebestyrelserne i folkeskolen. Vi repræsenterer forældrene i den danske folkeskole. Og gennem lovgivningen, folkeskolelovens § 44, giver det skolebestyrelserne muligheder for at gå ind i organiseringen af skolens virksomhed. Bla gennem vedtagelse af principper.
 
En af de store uudnyttede muligheder ser vi tit ligge i at tænke større samarbejde og det at tænke utraditionelt når det gælder planlægningen af skolens virke. Vi kunne ønske at inspirere til at bestyrelserne tænker anderledes og afprøver de muligheder der ligger inden for og måske også -  med dispensation, uden for lovrammerne. Det være alt fra holddannelser, selvstyrende team-samarbejder blandt lærere, inddragelse af erhvervslivet og ikke mindst tænke nyt omkring skole-hjem-samarbejdet, se forældrene som en ressource og inddrage dem i samarbejdet omkring deres børn.
 
Måske netop derfor synes jeg det kunne være spændende, at samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen blev almindeligt, og det der sker nogle steder kunne blive endnu mere udbredt.
 
Som forælder,  (jeg er selv mor til 5 børn i alderen 12-18), ved vi at børnene får et tilbudskatalog hjem fra ungdomsskolen som nogle elever benytter sig af,  og andre ikke har mulighed for at bruge.  De planlagte tider passer dårligt, transporten gennem kommunen er håbløs, afstanden fra hjemmet til det sted hvor aktiviteterne forefindes er for stor, eller opbakningen fra hjemmet er ikke  til stede til at komme af sted til aktiviteterne. Disse tilbud kunne måske indtænkes i den ”sædvanlige” og ofte,- specielt i overbygningen, meget traditionelle skole, folkeskolen.
 
Vi er blevet gode til at lave spændende tilrettelæggelse af undervisningsmuligheder for de yngste årgange, men antallet af fag som der SKAL undervises i i de ældste klasser i folkeskolen gør, at vi ofte tilrettelægger undervisningen fra 8-14.30. Et enkelt fysiskaktivt fag: gymnastik….
 
Hvorfor er der f.eks ikke indlagt et modul med ungdomsskolens tilbud fra kl.10-12?
 
Jeg ved, at der er skoler der i indskolingen har pædagoger inde i skemaet i et modul i dette tidsrum. Her er det kreativitet der præger børnenes tid.
 
Hvad hvis knallertkørekort, smykke remstilling, musik, sang, kreativ fysik og alle de andre spændende tilbud som ungdomsskolen tilbyder, blev lagt mellem de andre fag? Og skemaet blev udvidet til 16.30… En spændende dag, med variation og muligheder,- det lyder da ikke så tosset.
 
Andre tiltag skulle også indsamles og spredes, så vi ikke behøvede at opfinde tingene alle steder,- vi skulle lære af hinanden. Aktiviteter som Pause-klasser er væsentligt at få spredt, alle de elever i overbygningen som kunne bruge et sådan tiltag burde have tilbuddet. Men vi skal gøre en aktiv indsats for at få ideerne ud over rampen.
 
Jeg tror desværre ikke der er mange skolebestyrelser der gør sig tanker om muligheden, eller i det hele taget tænker muligheden ind. Jeg håber at dette kan åbne op for at skolebestyrelserne, skolelederne og ungdomsskolerne finder sammen, til elevernes fordel!
 
Hvordan kommer vi så i gang?
En mulighed er at tage initiativ til at kontakte Skole og Samfunds lokalafdelinger i de enkelte kommuner. Disse kan findes her Og her findes også en liste over skolerne.

Så opfordringen fra mig er: Prøv det, prøv det, prøv det,- og lad os høre om hvad I gør og finder på!
God fornøjelse  .-)

Med venlig hilsen
Benedikte Ask Skotte