Fratagelse af mobiltelefon

Må lærerne på en efterskole fratage en elev sin mobiltelefon og beholde den i weekenden når eleven har fri og skal hjem?

Hilsen Lene


Karsten Vestergaard svarer:


(2. dec. 2008)

Kære Lene

Elevers brug af mobiltelefoner har givet anledning til mange diskussioner mellem elever, forældre og skoler, ikke mindst på efterskoler hvor eleverne midlertidigt er flyttet fra forældrene og kammeraterne derhjemme.
Derfor har alle efterskoler også regler for brug af mobiltelefoner, mange efterskoler ser mobiltelefoner som en belastning for det sociale fællesskab, og de ved af erfaring at mobiltelefonen kan være med til at forstærke nogle elevers hjemve. Derfor har nogle efterskoler helt forbudt brug af mobiltelefoner i fx den første måned på skolen.
Så godt som alle efterskoler forbyder brug af mobiltelefon i undervisningstiden og ved sociale arrangementer, og reaktionen ved overtrædelser kan være ganske skrappe og måske ikke altid helt lovlige. Se fx dette uddrag af en efterskoles ordensregler vedrørende brug af mobiltelefon:
”Hvis reglerne overtrædes, inddrages mobiltelefonen i en uge. I gentagelsestilfælde inddrages telefonen, og opbevares af skolen indtil man går ud af skolen. Desuden mister man retten til at have mobiltelefon på skolen.”
Jeg mener ikke efterskolen har lov til at inddrage din søns mobiltelefon og beholde den i weekenden når han forlader skolen. Hvis din søn har overtrådt skolens regler for brug af mobiltelefon, er det i orden at skolen inddrager den mens han er på skolen, men det er helt usædvanligt at skolerne beholder mobiltelefoner i mere end en uge, og de skal under alle omstændigheder udlevere dem til eleverne, når de skal hjem.
Noget andet er at skolen kan forbyde en elev at tage mobiltelefon med på skolen, hvis eleven gentagne gange har brudt reglerne.
I øvrigt har skolen ikke lov til at se eller lytte til indholdet af en elevs mobiltelefon uden elevens tilladelse, det vil være et brud på persondataloven.
Min personlige holdning er at mobiltelefonen er en så væsentlig del af de unges liv, at den bør være med på efterskolen. Skolerne skal naturligvis have nogle regler for brug af telefonen, men bør være med til at opdrage de unge til hensynsfuld mobiladfærd så de ikke er til gene for undervisningen eller deres medmennesker, ikke bare i skolen, men i det offentlige rum. Det er der i høj grad behov for.
 
Med venlig hilsen
Karsten Vestergaard
Forældrerådgivningen


 
Relaterede emner

Læs andre spørgsmål og svar vedrørende sanktioner mod elever


2. klasse om på grund af umodenhed
7. klasse om - hvad skal der til?
For umoden til 1. klasse?
Inddragelse af frikvarter
Moden nok til 1. klasse?
Mundtlig irettesættelse
Opsamling af cigaretaffald som straf
Skoleskift eller gå klasse om?
Ulovligt at give eftersidning?
Urimelig karaktergivelse
Arbejdsro
"Udestraf"
2. klasse om
Bortvisning
Bortvisning af elev
Bortvisning i børnehaveklassen
Eftersidning
Fratagelse af mobiltelefon
Hjemkundskab
IFU og at sidde uden for døren
Ingen penge til lejrture
Kan skolen nægte at optage min søn efter efterskoleophold?
Manglende indsigt i min søns bortvisning
Min søn bliver nægtet undervisning
Principper for sanktioner
Rettigheder i forbindelse med bortvisning
Sanktion mod min søn
Skal vores søn virkelig gå om?
Tilbage til 0. klasse?
Tilbageholdelse af mobiltelefon

 
Annoncer