Legegrupper:
Alle leger med alle
 
I 1.b på Allerslev Skole er ingen børn udenfor. Alle er på skift med i fem legegrupper og opdager at de kan lege med alle
 
Af Claus Engelund
 
Klokken er fem fredag eftermiddag, og der er blevet stille i lokaler og gange på skolen. Men i skolekøkkenet er der liv. Det er kontaktforældrene fra 1.b der er ved at være klar med dej til pizzaer. 21 familier ud af klassens 24 har meldt sig og begynder at dukke op med fyld og tilbehør. De første er snart i gang med at færdiggøre pizzaer mens andre ankommer. De nyankomne bliver modtaget med en munter bemærkning, f.eks. om den flaske rødvin, der bliver åbnet endnu inden overtøjet er hængt op. Eller et spørgsmål til en nylig afholdt rejse. De har mødtes før. Og børnene? Nogle af dem står omhyggeligt og fordeler fyldet på familiens pizza mens andre farer rundt på jagt efter hinanden og er nær ved at vælte de voksne og rive fadene på gulvet.
 
Det er pizzaaften i 1.b på Allerslev Skole i Lejre. Kontaktforældrene har lige fra starten arbejdet på at svejse klassen sammen, og denne aften er det fjerde sociale arrangement i klassens 1½-årige levetid. Det femte arrangement bliver en hyttetur med overnatning for børn, forældre og søskende i juni måned.
 
– Er det ikke dejligt at se, siger Ole Jacobsen, klasselæreren, der har valgt at være med her fredag aften. På skødet har han sin søn, Andreas på seks år, som lidt beklemt iagttager de andre børns leg. – Klassen er godt organiseret. Man mærker at alle er accepteret, og ingen ser skævt til nogen. Vi har morgensang i indskolingen hver dag, og de her forældre står tit og snakker når de mødes.
 
Han tøver ikke med at bruge store ord om klassens fællesskab: – Det er påfaldende så godt de går i spænd med hinanden. Jeg har været lærer her siden 1975, og jeg har aldrig set noget lignende.
 
Legegrupper bringer børnene sammen
Fundamentet for fællesskabet mellem både børn og voksne består i de særlige bånd mellem børnene. For i 1.b har alle børnene leget med alle. Det sørger opdelingen i legegrupper for.
 
– Idéen med legegrupper havde jeg fra en veninde. Hendes datters klasse havde kørt med det og opnået at drengene og pigerne legede godt indbyrdes. Så vi kontaktforældre sendte et papir ud til forældrene i børnehaveklassen om det, fortæller Karina Buchwald.
 
Børnene er delt op i fem legegrupper med fire-fem børn i hver, blandet drenge og piger. Én gang om måneden er der legegruppedag hvor legegruppen leger i et af hjemmene. Ved næste legegruppedag er gruppen skiftet ud, så alle børn efterhånden kommer til at være i legegruppe med alle. I løbet af skoleåret får hvert barn på den måde tre-fire legekammerater hjem én eller to gange.
 
Børnene falder ind i dagligdagen i familien som afgør om de skal komme hjem fra skole kl. 13.00 eller senere, skal tage med bus eller afhentes, hvad der skal spises og hvornår, om børnene er med til at købe ind og lave mad osv. Der skal ikke foregå noget vildt med svømmehal, bowling eller slik og sodavand, og forældrene skal ikke overgå hinanden med vilde ideer så det bliver et større projekt at holde legedag. Normalt spiser man sammen, og børnene hentes kl. 19.00. 
 
– og forældrene
– Formålet var mest at mikse børnene sammen på tværs af køn, siger Karina Buchwald. – Vi har sammen sat grupperne sådan at der altid er mindst to drenge og to piger, så man kan være sikker på at have en kønsfælle i gruppen. Men drengene og pigerne finder ud af at der er lege de kan have sammen på tværs.
 
Også forældrene får kontakt med hinanden gennem legegrupperne.
 
– Når vi henter børnene hos hinanden, sætter vi os tit ned med en kop kaffe eller en øl, siger Karina Buchwald. – Vi lærer hinanden og hinandens hjem at kende. Vi opbygger et fællesskab, også med sociale traditioner som denne aften hvor næsten alle familier dukker op. Da kontaktforældrene sendte det første papir om legegrupper ud, var der lidt skepsis. Nu er der bred opbakning.
 
Marianne Sørensen, mor til Ingeborg, er færdig med sin del af pizzapyntningen og vil gerne give legegrupperne et ord med på vejen: – Det er rigtig godt. Alle lægger hjem til, og der skal ikke ske noget særligt. Ingeborg fik besøg af to drenge hun ellers ikke kendte, og de fandt hinanden. Det blev en god og hyggelig dag for alle. Det er også hyggeligt når forældrene henter, der er en god atmosfære. Vi voksne får sat ansigt på både børn og forældre og hilser når vi møder hinanden.
 
Men det vigtigste for Marianne Sørensen er de bånd der styrkes mellem børnene. –  Det skaber et fællesskab at man har været hjemme hos hinanden og opdaget "hvordan gør man her?". Det bryder skel ned. Og de sociale arrangementer som den her pizzaaften er dejlige for børnene der oplever at vi forældre er sammen på skolen mens de drøner rundt.
 
Kontakten mellem børnene er klart bedre i Ingeborgs 1. klasse end i storesøster Marikas 5. klasse, vurderer hun.
 
– Men nu har forældrene i den klasse også besluttet af indføre legedage!
 
Sikrer at alle er med og modvirker mobning
Spisningen foregår i skolens kantine, hvor andre forældre har dækket bord. Forældre hjælper børnene og hinanden med at servere. Rummet summer harmonisk af mange samtaler. Et par drenge, der sidder oppe på muren over køkkenbordet, taber en flaske så glasskår ødelægger de nærmeste fade med pizza. De nærmeste voksne rydder op uden nogen panik. Andreas er ikke mere så beklemt og sidder ikke mere så tæt på sin far.
 
Ved et bord sidder Allan Lunde, far til Conrad, og snakker med Søren Steener, far til Gustav, om den lokale fodboldklubs nærmeste kampe. Om de har kommentarer til legegrupperne?
 
– Det er først og fremmest en fornøjelse at piger og drenge finder ud af at lege sammen på en god måde, siger Allan Lunde. – Det er godt for sammenholdet resten af skoleårene.
 
– Børnene accepterer at de bliver sat til at lege med nogle andre end de selv ville have valgt, siger Søren Steener. – Gustav havde en aftale med Conrad da vi kom i tanker om at det var legegruppedag så det med Conrad måtte vente. Det accepterede de begge. Børnene føler sig forpligtede og brokker sig ikke. For de børn der i forvejen har let ved at finde nogen at lege med, er det ikke noget problem. Og for de børn der har svært ved det sociale, er det rigtig godt.
 
Søren Steener ser det som en gardering mod mobning at børnene er hjemme hos hinanden: – Det giver dem respekt for hinanden og hinandens familie. Det er heller ikke så svært her i Lejre hvor der ikke er store sociale problemer og skel. Men det kunne da godt være at det også ville være frugtbart at afprøve noget lignende på skoler med store forskelle mellem elevernes hjem.
 
Irriterende at blive hentet
Sara, Maria, Regitze, Frida og Anne Katrine er færdige med at spise pizza og kan næsten ikke vente med at få lov at sige noget om legegruppedagene med drengene. I munden på hinanden buser de ud med kommentarerne:
 
– Vi leger noget anderledes end vi plejer, noget både drenge og piger kan lege.
– Nogle gange er det lidt sjovt. Andre gange er det lidt kedeligt.
– Det er ikke svært at lege med drengene.
– Nogle gange leger først drenge for sig og piger for sig. Og så leger vi sammen.
– Det er irriterende at blive hentet når man lige er kommet i gang