Skolestart og pseudo-tvillinger

Kære Brevkasse

Vi har en sød, rolig dreng på 5 år, der fylder 6 i juni til næste år. Skulle han følge den almindelige struktur, skulle han altså i skole på det tidspunkt.

Men vi er allerede nu kommet stærkt i tvivl, om det vil være det rette. Han er som sagt rolig, har det godt socialt på stuen, er hensynsfuld, men har også sin egen mening og vilje, leger med både ældre og yngre, dog mest med de lidt yngre drenge, hvor han vist er særdeles populær. Han er kvik, har en imponerende hukommelse, en skæg humor og er som oftest nem og rar at være sammen med for både børn og voksne. Han laver, så vidt vi ved, aldrig ballade.

Hjemme er han glad for at snakke om handlinger i film og bøger og smaddergod til at lege alene eller med sin søster.
Men samtidig er han den forsigtige type, der ikke fører sig frem i modsætning til mange "buldrebasser", han er lidt tilbageholdende i store grupper, hvor usikkerhed eller måske ligefrem præstationsangst tydeligvis hæmmer ham.

Også fysisk passer han meget på. Han er f.eks. bange for at klatre op i legestativer, har tidligere været bange for både at gynge og rutche. Da han var i vuggestuealderen, græd han, hvis nogen i legestuen tog legetøjet fra ham i stedet for at holde fast, slå igen og lignende. Hans pædagoger har endvidere iagttaget, at han ved lege som "stopdans", "slåskamp-for-sjov" og "ståtrold" hæmmer, holder sig uden for eller ligefrem bryder ud i gråd. Han er bestemt ikke foldbold-typen, men mere til at bruge sin fantasi.

Vi ved ikke, om dette mønster delvist kan hænge sammen med en lidt svær start med en fødselsvægt på 2500 gram og svigtende sutterefleks (amningen endte dog med at lykkes), p.g.a. en ikke så stor moderkage (er født til tiden). Han er i dag den ret slanke type, men har en fin gennemsnitshøjde for sin alder på 1,10 m. Er dertil opereret to gange for hypospadi (misdannelse i urinrøret), alt dernede er heldigvis i skønneste orden nu.

Allerede tidligt anede vi hans følsomme sind. Denne følsomhed er sandsynligvis blevet næret ved at blive storebror allerede som 1 1/2-årig til en pige, der fra starten har vist sig anderledes stærk og temperamentsfuld - igen både psykisk og motorisk. Hun kunne f.eks. selv klæde sig på som 2-årig, fordi hun har denne her meget stærke vilje til at ville selv, mens han giver hurtigere op. De to har det rigtig godt med hinanden og udtrykker, at de elsker og savner hinanden, hvis vi laver noget med dem hver for sig, omend der bestemt også er masser af skænderier blandet med ind i det ellers kærlige, gode forhold. Vi har gjort alt for, at der ikke skulle komme konkurrence imellem dem, og at ingen af dem skal betvivle deres værd ligegyldigt hvad, men helt at undgå den hverdagslige søskendefnidder har vi ikke evnet.

Mit spørgsmål er nu:
Hvis vores dreng bør vente med at komme i børnehaveklasse, til han er 7 (hvilket pædagogerne sandsynligvis vil anbefale, når vi tager snakken til efteråret), hvad så med skolestart for søsteren (der er født midt i november)?

Vi ser det som et stort problem, hvis de ender med at skulle starte samtidig, selvom det så ville være i hver deres klasse. Vi tror, at det vil gå for meget ud over hans selvværd i forhold til det naturlige hierarki imellem dem som hhv. nr. 1 og 2. Og vi vil selvfølgelig for alt i verden støtte ham i at hvile i sig selv såvel som individ og som storebroderen i flokken.
Men hvad så med vores søde datter? Vil det være synd eller ligefrem skadeligt, hvis hun holdes tilbage og først starter i børnehaveklasse, når hun er 6 år og 9 måneder? Hvor unormal er denne alder for en pige, der starter i skole? Og hvad kan I råde os til? For det er vel ikke så sjovt at være meget mere moden end de andre.

Jeg kan tilføje, at hun er en smule lille i højden af sin alder (men ellers strutter hun af sundhed), og at hun af pædagogerne beskrives som en nem, lidt stille pige, der ikke fører sig voldsomt frem og råber op (som hun gør derhjemme). Generelt leger hun godt med mange, både drenge og piger (hendes bedste veninde er et år ældre), men kan have tendens til at trække sig fra legen, hvis andre børn er skrappe eller dominerer, i stedet for at kæmpe for sin ret. Det er et punkt, som pædagogerne støtter hende i at udvikle, og jeg kan forestille mig, at hun vil komme efter det. Dertil beskrives hun som et barn, der gerne vil have en hyggelig snak ind imellem, og som hviler i sig selv (det sidste har vi hørt både i vuggestuen og børnehaven).

Endelig skal det tilføjes, at vi pga. stuens sammensætning med rigtig mange store, der skal i skole til næste år, er bange for, at hun senere bliver den eneste store pige, hvis hun skulle vente et år som beskrevet ovenfor.

På forhånd tusind tak for svar på dette lange indlæg!

Amja Storm

Solveig Gaarsmand svarer:

7. august 2007

Kære Anja Storm

Når jeg læser din beskrivelse af dine børn, har du to sunde, alderssvarende og forsigtige børn. Som forælder og professionel kan der være en tendens til at se forsigtighed som et negativt karaktertræk i skolen. Imidlertid kan man jo ikke lave om på et barns personlighed - der skal være plads til, at ikke alle er lige frembusende uden at blive betragtet som "forkerte", der skal ændre karakter.

Dine børn klarer sig godt både socialt og fysisk, så umiddelbart er der ingen grund til at overveje at holde dem et år ekstra i børnehaven. Skulle du alligevel være i tvivl, vil jeg foreslå dig at bede PPR om at modenhedsteste dem.

En anden løsning kan være at meddele børnehaven, at dine børn under alle omstændigheder skal starte i børnehaveklassen, og skulle der vise sig problemer, må de gå et år om i børnehaveklassen. Jeg tror ikke, det bliver aktuelt, når det eneste "problem" er børnenes stille og forsigtige adfærd, som åbenbart er en del af deres natur.

I kan som forældre i det kommende år forsøge at stimulere jeres søn gennem fritidsaktiviteter, så han derigennem får større tiltro til sig selv, også i forhold til sin lillesøster.

Venlig hilsen

Solveig Gaarsmand