Udtrædelse af skolebestyrelse
Hvis et skolebestyrelsesmedlem, som repræsenterer specialklasse-rækkerne ønsker at fortsætte valgperioden ud, selvom hendes barn skal på efterskole.... er der så noget til hindre for det?
Venlig hilsen
Tina
Benedikte Ask Skotte svarer:

1. juni 2007
Kære Tina
Ja,- der er et problem da man ikke må, rent juridisk, sidde i skolebestyrelsen hvis man har børn på privatskole,- som efterskole jo regnes ind under. Kun hvis hun har andre børn på skolen.
Herunder nogle paragraffer til at belyse det
(http://147.29.40.90/_GETDOCM_/ACCN/A20000073029-REGL)
§ 42. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentationen for denne skal udgøre
mindst 1.
§ 43. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af
skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomskostskole.
Beklager....
mange hilsner Benedikte

Brevkasse
Kontakt
Sitemap
Print