08-05-2007
Hvad er ”en skole”?
I forbindelse med den nye kommunestruktur og de nye kommuners arbejde med lokale skolestruktur er spørgsmålet ikke længere så enkelt som vi alle troede:
at en skole er ”en skole”.
Kommunernes økonomitænkning i folkeskolen har fået kreativiteten til at blomstre i kommunalbestyrelserne og deres tolkning af lovgivningen fører flere steder til at skoler sammenlægges til én, men at undervisningen fortsætter i alle de nedlagte skoler.
Skole og Samfund har rejse spørgsmålet og arbejdet for at få et konkret svar siden januar måned.
”Vi har talt med en række folketingspolitikere om problemstillingen og der er stor forståelse for vigtigheden af at få afklaret spørgsmålet” udtaler Skole og Samfunds landsformand Thomas Damkjær Petersen, ”Men nu kan vi ikke vente længere. Det er vigtigt at vi får en reel afklaring af spørgsmålet gennem en tydeliggørelse i folkeskoleloven, sådan som faktisk er tilfældet når vi ser på lovgivningen omkring friskoler.”
”Vi kan ikke lade forældrene i stikken, vi er nødt til at sikre de rettigheder alle indtil nu troede de havde jf. folkeskoleloven. Desuden er det lokale demokrati i fare for en kraftig svækkelse, når forældrene ikke længere er med i skolebestyrelser på den enkelte skole, men skal fungere i en central bestyrelse for hele området”
”Vi kan heller ikke forsvare, at forældre mulighed for frit skolevalg er sat ud af kraft og at transportvejen for børnene kan risikere at blive meget lang, fordi der ikke længere er nogen garanti for at barnet kan gå på den nærmestliggende skole.”
”Forældrenes og elevernes rettigheder bliver på en række områder trådt under fode og det kan vi simpelthen ikke forsvare. Nu må vi have en afklaring” slutter Thomas Damkjær Petersen
Yderligere oplysninger:
Landsformand Thomas Damkjær Petersen
Tlf. 3613 1672 eller 2170 8784
Læs pressemeddelelsen som pdf-fil
Få yderligere oplysninger i notat vedrørende spørgsmålet

Pressemeddelelser
Kontakt
Sitemap
Print