Oplysningspligt!
På vegne af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på en skolen i Nørresundby, Aalborg Kommune sendes denne forespørgsel.
Vi har idag haft et lille møde, hvor vi kom i tvivl om noget på det område der hedder "personsager" på skolen.
Hvornår har ledelsen på skolen forpligtelse til at informere den samlede skolebestyrelse om personsager - det være sig både om elever og ansatte ? Er der tidspunkter hvor vi SKAL informeres, eller er det altid op til ledelsen at vurdere om det er relevant ?
På vegne af de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer
R. J.
Benedikte Ask Skotte svarer:

25. september 2006
Hej R.J.
Skolebestyrelsen arbejder indenfor rammerne i folkeskoleloven. Den helt præcise paragraf er §44. I Stk. 1. står der:
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.
For at kunne føre tilsyn med en virksomhed er man nødt til at blive informeret. Det er lederens pligt som daglig leder at informere skolebestyrelsen om, hvilke ting der foregår på skolen. Der er ikke noget "filter". Det er jer, der vurderer, om det er relevante oplysninger, I får - ikke skolelederen, der skal vurdere dem, inden I får dem. Så har I jo ikke mulighed for at føre tilsyn!
Husk dog, at når der bliver behandlet personsager på møderne, skal eleverne ikke være tilstede.
Mange hilsner
Benedikte Ask Skotte

Brevkasse
Kontakt
Sitemap
Print