Skole og Samfund - Skolelederens �gtef�lle

Skolelederens �gtef�lle

(30. april 2003)

Jeg skriver til dig, fordi der i min kommune er en skole, hvor skolelederens �gtef�lle er ansat. Det er �rsag til et d�rligt arbejdsmilj� for s�vel medarbejdere som elever.

Derfor har jeg f�lgende 2 sp�rgsm�l, som jeg h�ber, Solveig Gaarsmand kan hj�lpe med.

1. Er der regler for, om en skoleleder m� have sin �gtef�lle p� den skole, hvor hun/han er leder?
Jeg mener, det er meget uhensigtsm�ssigt.
Den frie samtale blandt l�rerne kan ikke finde sted hverken i frikvartererne eller til fagforeningsm�der.

2. Hvordan bremser man en udvikling, hvor eleverne let bliver tabere - nemlig i situationer, hvor l�rere p.g.a.psykiske problemer med ledelsen sygemeldes i kortere eller l�ngere perioder evt. efterfulgt af afskedigelse.

Andre l�rere f�ler sig chikaneret v�k, mens atter andre har valgt at forlade skolen, f�r psyken lider et kn�k. Kolleger vover ikke at udtale sig af frygt for represalier fra ledelsen.

Tillidsmanden mener, det kr�ver mod at protestere.

Venlig hilsen

En bekymret

Solveig Gaarsmand svarer:

Tak for din henvendelse.
Det er rystende, at der p� en dansk skole er forhold som beskrevet!
Nogle ansvarlige for situationen m� have en meget d�rlig smag i munden - her t�nker jeg p� b�rne- og kulturchefen i kommunen, som ikke kan v�re uvidende om, at flere ansatte p� den p�g�ldende skole lever i dybt utilfredsstillende arbejdsmilj�.

Det samme g�lder de politikere, som m� v�re vidende om, at der er tale om psykisk terror i forhold til enkeltpersoner.
Men mest af alt er det skr�mmende, at en skoleleder, som skal v�re rollemodel for vores b�rn og l�re dem at respektere og vise hensyn overfor hinanden, at den person i den grad viser mangel p� social kompetence i forhold til de ansatte.
Han skulle overhovedet ikke have lov at lede en skoles personale!

Den n�ste ansvarlige for den forf�rdelige situation, skolen er i, er DLF's tillidsrepr�sentant p� skolen: hvor har st�tten til de chikanerede kolleger v�ret? Arbejdsmilj�tilsynet burde have kompetence til at unders�ge skolens milj� og p�pege, hvad der skal iv�rks�ttes for at g�re forholdene t�lelige p� skolen.

Og hvor kommer s� for�ldrene ind?
Hvad kan de g�re for at komme problemerne til livs?
Skolebestyrelsen kan tage emnet op - sp�rge, hvordan det kan v�re, at der hyppigt er sygemeldinger med efterf�lgende afskedigelse.Den kan bede om at f� en redeg�relse fra skolelederen. Den kan ogs� bede b�rne- og kulturchefen og politikerne om at tage problemet op. For�ldrekredsen m� g�re, hvad den kan i form af
sp�rgsm�l til skolen.

N�r arbejdsmilj�et er s� d�rligt som her beskrevet, s� kan det ikke undg� at influere p� b�rnenes skoledag. Derfor er det vigtigt, at der snarest bliver grebet ind, s� b�rne- og kulturchefen og politikerne i kommunen g�r ind og viser sig deres ansvar for en god skole v�rdige.

Det nytter ikke med konfliktsky ledelse i forhold til skolelederen - hver dag der g�r uden
indgriben er en dag for meget, fordi den trykkede stemning blandt de ansatte g�r, at hverdagen for b�rnene ikke bliver s� god, som den skulle v�re.
Det skal ikke g� ud over vores b�rn, at en skoleleder styrer med angst - det er ikke det signal, vi skal give til vores b�rn.

Det kan undre mig, at et lokal samfund ikke kan se fordelen ved at f� dr�ftet problemerne grundigt igennem og finde en l�sningsmodel. Det der ellers sker, er jo, at sagen dr�ftes indg�ende over k�ledisken hos k�bmanden, og det er ikke befordrende for en god dialog. I stedet skulle de ansvarlige give mulighed for at dr�fte problemet �bent.

Hvad ang�r ans�ttelse af �gtepar p� skolen, hvor den ene er leder, den anden l�rer, s� er der ikke noget i loven om emnet. Den enkelte kommune kan have nogle principper, og skolens ans�ttelsesudvalg kan fremover sikre, at den ikke indstiller l�rere til ans�ttelse, hvis deres �gtef�lle er ansat p� skolen. Men jeg vil gentage: n�r det giver problemer, burde b�rne- og kulturchefen som ansvarlig s�rge for, at en af �gtef�llerne flyttes til en anden af skolerne i kommunen.

Jeg er chokeret over, at vi i �r 2003 skal h�re om ledelsesmetoder, der h�rer en fjern fortid til, og at vi m� erkende, at det er for vanskeligt som for�ldre at �ndre p� forhold, som dagligt g�r ud over vores b�rn.

Venlig hilsen

Solveig Gaarsmand