Skolelederens ægtefælle


(30. april 2003)

Jeg skriver til dig, fordi der i min kommune er en skole, hvor skolelederens ægtefælle er ansat. Det er årsag til et dårligt arbejdsmiljø for såvel medarbejdere som elever.

Derfor har jeg følgende 2 spørgsmål, som jeg håber, Solveig Gaarsmand kan hjælpe med.

1. Er der regler for, om en skoleleder må have sin ægtefælle på den skole, hvor hun/han er leder?
Jeg mener, det er meget uhensigtsmæssigt.
Den frie samtale blandt lærerne kan ikke finde sted hverken i frikvartererne eller til fagforeningsmøder.

2. Hvordan bremser man en udvikling, hvor eleverne let bliver tabere - nemlig i situationer, hvor lærere p.g.a.psykiske problemer med ledelsen sygemeldes i kortere eller længere perioder evt. efterfulgt af afskedigelse.

Andre lærere føler sig chikaneret væk, mens atter andre har valgt at forlade skolen, før psyken lider et knæk. Kolleger vover ikke at udtale sig af frygt for represalier fra ledelsen.

Tillidsmanden mener, det kræver mod at protestere.

Venlig hilsen

En bekymret



Solveig Gaarsmand svarer:





Tak for din henvendelse.
Det er rystende, at der på en dansk skole er forhold som beskrevet!
Nogle ansvarlige for situationen må have en meget dårlig smag i munden - her tænker jeg på børne- og kulturchefen i kommunen, som ikke kan være uvidende om, at flere ansatte på den pågældende skole lever i dybt utilfredsstillende arbejdsmiljø.

Det samme gælder de politikere, som må være vidende om, at der er tale om psykisk terror i forhold til enkeltpersoner.
Men mest af alt er det skræmmende, at en skoleleder, som skal være rollemodel for vores børn og lære dem at respektere og vise hensyn overfor hinanden, at den person i den grad viser mangel på social kompetence i forhold til de ansatte.
Han skulle overhovedet ikke have lov at lede en skoles personale!

Den næste ansvarlige for den forfærdelige situation, skolen er i, er DLF's tillidsrepræsentant på skolen: hvor har støtten til de chikanerede kolleger været? Arbejdsmiljøtilsynet burde have kompetence til at undersøge skolens miljø og påpege, hvad der skal iværksættes for at gøre forholdene tålelige på skolen.

Og hvor kommer så forældrene ind?
Hvad kan de gøre for at komme problemerne til livs?
Skolebestyrelsen kan tage emnet op - spørge, hvordan det kan være, at der hyppigt er sygemeldinger med efterfølgende afskedigelse.Den kan bede om at få en redegørelse fra skolelederen. Den kan også bede børne- og kulturchefen og politikerne om at tage problemet op. Forældrekredsen må gøre, hvad den kan i form af
spørgsmål til skolen.

Når arbejdsmiljøet er så dårligt som her beskrevet, så kan det ikke undgå at influere på børnenes skoledag. Derfor er det vigtigt, at der snarest bliver grebet ind, så børne- og kulturchefen og politikerne i kommunen går ind og viser sig deres ansvar for en god skole værdige.

Det nytter ikke med konfliktsky ledelse i forhold til skolelederen - hver dag der går uden
indgriben er en dag for meget, fordi den trykkede stemning blandt de ansatte gør, at hverdagen for børnene ikke bliver så god, som den skulle være.
Det skal ikke gå ud over vores børn, at en skoleleder styrer med angst - det er ikke det signal, vi skal give til vores børn.

Det kan undre mig, at et lokal samfund ikke kan se fordelen ved at få drøftet problemerne grundigt igennem og finde en løsningsmodel. Det der ellers sker, er jo, at sagen drøftes indgående over køledisken hos købmanden, og det er ikke befordrende for en god dialog. I stedet skulle de ansvarlige give mulighed for at drøfte problemet åbent.

Hvad angår ansættelse af ægtepar på skolen, hvor den ene er leder, den anden lærer, så er der ikke noget i loven om emnet. Den enkelte kommune kan have nogle principper, og skolens ansættelsesudvalg kan fremover sikre, at den ikke indstiller lærere til ansættelse, hvis deres ægtefælle er ansat på skolen. Men jeg vil gentage: når det giver problemer, burde børne- og kulturchefen som ansvarlig sørge for, at en af ægtefællerne flyttes til en anden af skolerne i kommunen.

Jeg er chokeret over, at vi i år 2003 skal høre om ledelsesmetoder, der hører en fjern fortid til, og at vi må erkende, at det er for vanskeligt som forældre at ændre på forhold, som dagligt går ud over vores børn.

Venlig hilsen

Solveig Gaarsmand


 
 
Annoncer