Undervisningsmateriale i engelsk


Jeg har en lillesøster som lige er begyndt i 6. klasse. Hun har de sidste 3 år haft engelsk i skolen, men med 5 forskellige lærere, og desuden havde hun kun engelsk i 10 uger i 3. klasse pga. lærermangel. Det har resulteret i, at hun ikke kan engelsk endnu. Hun har f.eks. lært de uregelmessige verber, men kan ikke finde ud af at bruge dem, når hun får sætninger, de skal sættes ind i. Jeg har derfor besluttet at prøve at hjælpe hende med evt. nogle ekstraopgaver herhjemme. Men jeg mangler undervisningsmateriale og kan ikke finde ud af, hvor jeg kan få fat i noget. Det er mest det grammatiske, hun har brug for lidt hjælp til.

Venlig hilsen
Dorthe Laursen



Solveig Gaarsmand svarer:




23. august 2006

Kære Dorthe Laursen
Der er grund til bekymring over den engelskundervisning, din søsters klasse har modtaget indtil videre. Den må siges at have været mangelfuld.
Jeg vil råde dig til med dine forældres accept eller gennem dem at kontakte din søsters engelsklærer og spørge, hvordan du bedst kan hjælpe din søster med at lære mere engelsk, og om engelsklæreren vil være behjælpelig med undervisningsmaterialer, eller fortælle dig, hvor du kan købe eller låne dem. Hvis du ikke får noget ud af en henvendelse til læreren, kan du spørge på dit lokale bibliotek, om de vil hjælpe dig med at finde noget egnet materiale til din søsters klassetrin. Det er rigtig godt, at du vil støtte
din søster til at blive god til engelsk.

Venlig hilsen
Solveig Gaarsmand




 
 
Annoncer