Debatemne:
Hjælp, jeg har en dreng!

Skriv et nyt indlæg om emnet.


Indlæg i debatten:

Til Bertel Haarder:
Hjælp, jeg har en dreng!

(4. december 2005)

Kære Bertel Haarder.

Et meget langt stykke hen af vejen, finder jeg de tiltag du har lavet på Folkeskoleområdet, gode og rigtige.
Men på ét punkt, er jeg meget, meget uenig med dig. Det drejer sig om den tidligere skolestart og i sær set sammen med, at de unge skal blive før færdige med deres uddannelse.

Måske er grunden, at jeg har en dreng og ikke en pige, som stik mod trenden først starter i børnehaveklasse/0. klasse her til sommer. Han fylder nemlig 6 år om 14 dage, hvorfor han - efter dine ønsker - skulle have været startet i sommers.

Jeg valgte at give ham den gave, det er, at få et ekstra år i børnehaven. Det gjorde jeg af flere grunde:

- han har behov for at bevæge sig, for at trives. Det er først timen før sengetid, at han har ro nok i kroppen til at sidde stille og arbejde med opgavehæfter.

- han elsker at lege. Det er det bedste han ved, og han har en meget præcis definition af leg. Det er når 2 eller flere leger frit sammen i en leg, som de selv finder på, mens de bruger deres krop og stemme (højt og meget). Tegning, styret sang, diverse spil, perler, computerspil m.v. er ikke leg for ham. Sidstnævnte er noget han laver, når alt krudtet er brændt af. Iøvrigt synes han ikke, at man bruger sin hjerne, når man synger, spiller spil eller klipper og klistre. For han synes ikke, at man skal finde på så meget. Det skal man når man leger, har han informeret mig om. Så skal man hele tiden finde på, mener han. Og det er nogen gange svært, synes han, for man skal jo finde på noget, som også de andre kan lide/finde ud af.

- Hans lyst til at lære afhænger fuldstændig af, om det er noget, som han har brug for at kunne. Pludselig ville han lære at regne med minus. NU. Han lærte det på mindre end en halv time. Joe, for hvis han samlede 50 point, så kunne han komme videre i computerspillet, og minusregnestykker gav flest point. Bogstaverne: store og små og selvlyde lærte han sig selv og af samme grund - computerspil, som gav point ved rigtige svar. Point, som var nødvendige for at komme videre. Læse lidt har han også lært, for det var nødvendigt for at kunne bruge internetspillene.

Skrive? Næhhh, for det kan han ikke se, hvad han skal bruge til. Han kan skrive sit navn og telefonnummer, for det fik han brug for en dag på stranden, hvor han mødte en ny legekammerat, som han gerne ville invitere hjem. Altså lærte han at skrive navn og telefonnummer i sandet. Lige her og nu, hvor behovet pludselig opstod. Men han kan skrive via computerens tastatur.

Jeg tror, at især mange drenge har det som min søn: der skal være et klart formål med at lære. Et formål, som de kan se og mærke. De skal have følt behovet. At bede disse drenge om, at bruge deres fantasi og forestillingsevne til at forstå, at de en dag vil få behovet, hvorfor de skal lære præcis nu i denne læsningstime, vil ikke give disse drenge lyst til at lære, for det tænkte behov er alt for abstrakt for dem.

Tag nu snørrebånd. Jeg havde i lang tid villet lære ham at binde snørebånd. Men nej, motivationen var der ikke. En dag cyklede han sig en tur alene. Hans snørrebånd gik op på turen og viklede sig ind i pedalen. Han fik skoen fri, tog den af, og satte den på bagagebæreren, og cyklede hjem i strømpefod. En pige lidt ældre end ham kommenterede hans strømpefod. Han kom hjem, og NU ville han lære at binde snørrebånd. Det tog mindre end 5 minutter at lære ham.

At sige til min dreng: "I dag skal vi lære, xxxx, fordi yyyy" vil få min dreng til at sukke dybt, og fordi lysten vil mangle, så vil indlæringen gå meget trægt medmindre, at kan se et konkurrencemoment, hvor det kunne være sjovt, at blive før færdig end de andre.....Konkurrence er nemlig en stærk motivationsfaktor for min dreng, og sikkert også for mange andre drenge....men det er jo ikke sjovt at tabe...Hvis min dreng taber stort, og ikke kan se en chance for at vinde næste gang, så undgår han konkurrencen. Hvis han kan se, at det var lige ved og næsten, så går han i gang med indædt træning. Men som jeg har forstået det, så bruges konkurrencemotivationsfaktoren ikke ret gerne, hverken i børnehaverne eller i de små klasser.

At lære for at lære, og uden f.eks. konkurrence vil med garanti mindske, og i værste fald, helt fjerne min søns lærelyst. Fordi han har det bedst med ikke at blive irettesat, så vil han gøre, som læreren siger. Ikke med modvilje, men med ulyst. Han kan meget lidt lide at begå fejl, og han har det selvfølgelig bedst med at være bedst. Han vil gøre vold på sig selv, for at leve op til lærerens, egne (og mine?) forventninger.

Resultat? Jeg får en meget sur og vred dreng hjem. En dreng, som endelig herhjemme kan få afløb for al sin opsparede frustration og vrede over, at skulle noget i meget laaaang tid, som han ikke har lyst til, som hans krop ikke trives med, og som han ikke kan se formålet med. Det kunne meget nemt ende med, at det ville blive en kamp at få ham i skole. Og den kamp kunne godt gå hen og blive rigtig destruerende, for er mine argumenter for dét at gå i skole ikke gode nok, så vil det let kunne ende med, at jeg kun har ét argument tilbage: "Du skal gå i skole, fordi det skal man". Verdens dårligste argument.

Èn hel times stillesiddende læring for at lære om dagen. Dét er store krav til en 5-6 årig dreng. Jeg er ret sikker på, at det er for store krav at stille til min dreng.

Iøvrigt leger min dreng gerne den samme leg hele dagen, og helst med den samme kammerat. Legen er ikke ensformig. Den udvikler sig hele tiden, og ikke sjældent fortsætter legen, næste gang de mødes. Det er blandt andet en af grundene til, at børnene hellere vil lege herhjemme end i børnehaven, for her bliver de ikke forstyrret eller afbrudt i deres leg. Drengene har dårligt tid til hverken at spise eller gå på toilet i de 8-9 timer de leger. Nu ved jeg ikke, hvordan det kommer til at fungere med den times læselæring med en lærer. Men kommer det til at fungere på den måde, at læreren træder ind af døren, og afbryder det, som børnene har godt gang i, så vil de, der har gang i en god leg/projekt, få modvilje mod læselæringen. Er læselæringen mindre morsom, så vil læselæringen meget hurtigt blive betragtet som en uvelkommen afbrydelse. Sådan noget fjerner lærelysten! Og det er det aller værste som kan ske.

Drenges hjerner er mindre udviklet end pigehjernerne, hvorfor drengenes evne til at forestille sig, at de en dag vil få behovet for at kunne xxxx, først bliver udviklet senere.

Jeg er ret sikker på, at den tidligere skolestart for mange drenges vedkommende vil betyde tidligere skoletræthed. Især fordi undervisningen er tilrettelagt, så den bedst passer til piger.

Tidligt skoletrætte drenge, sammen med det, at drenge bliver senere modne, vil med stor sandsynlighed betyde, at endnu flere drenge fravælger både ungdomsuddannelse og videreuddannelse, for efter 9. klasse vil skolearbejde hænge dem lagt ud af halsen.
 
Allerede nu er der flere piger end drenge, som tager en videreuddannelse. Med de nye regler om tidlig skolestart og hurtig færdig med videreuddannelse, vil endnu færre drenge tage en videreuddannelse. I sær drengene bruger studiejobbene til at udholde studietiden, for studiejobbene giver dem en følelse af at udrette noget konkret og målbart.

Hvad man kan gøre?
- lad som hovedregel drengene starte et år senere i skolen

- lav kønsopdeling i nogle fag, så drengene f.eks. lærer matematik via trommer! Meget kan læres udenfor igennem bevægelse!

- sørg for sammenhæng/temaer især i de små klasser, så børnene ikke hele tiden føler, at de bliver afbrudt.

- lav niveau/interesse-opdeling, så drengene hele tiden er lige ved og næsten, at blive blandt de bedste, med lokkemidlet: næste niveau. Er det for svært, så bliver det kedeligt. Er det for let, så bliver det også kedeligt. Drenge kan ikke lide at kede sig!

- lav en undervisningsform, som afspejler den nye hjerneforskning. F.eks. at drengene i de små årgange højst kan koncentrere sig 12 minutter af gangen, og børn lærer på forskellig måde.
- lav nogle skolegårde, som virkelig inspirerer til bevægelse.

- start skoledagen med en løbetur, hvis ikke forældrene kan overtales til at børnene cykler/går/løber i skole. Bed forældrene om, at sætte børnene af mindst 500 meter før skolen.

- lav længere spisefrikvarter, og kræv, at børnene bliver siddende og spiser deres madpakker i mindst 20 minutter, hvilket det tager at spise, når der er sundt mad i madpakken. Får min søn valget mellem at løbe ud og lege eller spise, så løber han ud og leger

- der bør være gratis adgang i et hvert frikvarter til gulerodsstave, skolerugbrød og frugt. Det bør stå fremme i klassen, så ungerne lige kan gribe et æble på vej ud i frikvarteret. Ligesom på de attraktive arbejdspladser!
 
..... og så lige en bøn: lær børnene at fremlægge/forsvare og argumentere for deres dé/opgaveløsning foran hele klassen og læreren.

Venlig hilsen

Anni Løndal de Lichtenberg
Fredericia
(jeg er ikke hverken lærer eller pædagog)


Det drejer sig om den tidligere skolestart og i sær set sammen med, at de unge skal blive før færdige med deres uddannelse.