Debatemne:
Haarders skyklapper

Skriv et nyt indlæg om emnet.


Indlæg i debatten:

Bertel Haarders skyklapper

(13. december 2005)
 
Hans overfladiskhed stikker ikke ret dybt, kunne man med en vis ret sige om regeringens undervisningsminister, Bertel Haarder. Hans ideologier omkring folkeskolen er mere end tydelige. I regeringsgrundlaget fra vinteren 2005 markerer ministeren sig med udmeldinger om, at der nu skal stilles kærlige krav til folkeskolen og dens elever: Den faglige faglighed skal styrkes, der skal indføres nationale tests og prøver samt kontrolorganer og råd. Det blev ved præsentationen af regeringsgrundlaget fastslået, at hvis dette ikke viste sig at være tilstrækkeligt til at give Danmark en højere placering i kommende OECD-undersøgelser, så ville man komme efter skolelederne.
Men store, meningstunge dele af ministerens omgivelser ser mere nuanceret på en fremtid for den danske folkeskole.

”I want the whole world to be Danish”, siger Microsofts  souschef Steve Ballmers i Information 19.3.05. Det denne sværvægter af en erhvervsleder hentyder til, er det uddannelsessystem, der fostrer engagerede, dynamiske, selvstændige, kreative, kompetente mennesker.
Direktør for Microsoft i Danmark, Klaus Holse Andersen  pointerer tilsvarende i  DR2’s Deadline, at det danske uddannelsessystem skal fastholde vores gode evne til at tænke selv og omsætte ord til handling. Hvis vi kan udbygge disse parametre med øget faglighed, så besidder vi noget, som kun ganske få andre lande kan kopiere. Direktøren pointerer, at de danske medarbejdere i hans firma besidder kreative evner, tænksomhed og selvstændighed i højere grad end udenlandske medarbejdere fra blandt andet USA, Japan, Kina, Indien og Canada.
 
Det er derfor trist, at den danske regering interesserer sig så lidt for disse kompetencer, som resten af verden misunder os. 
Det siger sig selv, at ingen kan være imod, at der satses på folkeskolens faglighed. Men PISA-undersøgelser, hvis videnskabelighed i øvrigt er anfægtet af blandt andre professor Erik Jørgen Hansen(EJH), bør ikke udgøre det enstrengede dokumentationsgrundlag herfor. Således kalder professoren PISA-undersøgelsen for en flodbølge af ufortolkede resultater.
Professor i økonomi på syddanske universitetscenter, Christen Sørensen, beskylder både politikere og presse for at handle hysterisk i forhold til disse undersøgelser. Professor Sten Hildebrandt fra Handelshøjskolen i Århus advarer mod at tilrettelægge uddannelsespolitikken efter PISA.
Hvis vi, som regeringen har planer om, udelukkende satser på den faglige faglighed, risikerer vi at flå blomsterne op sammen med al ukrudtet. ”Det er beklageligt, hvis regeringen kun poster pengene i alt det, vi ikke kan”, siger medlem af det regeringsnedsatte innovationsråds strategigruppe, Mikael R. Lindholm til Information den 19. marts 2005.

Han peger videre på - at vi skal dyrke det, der skiller os ud. Derfor mener han, at det ville være langt mere værdifuldt, hvis vi brugte Nordsø-milliarderne til at forske i, hvad vi er gode til.
Man kan frygte, at hvis vi lader os diktere af  PISA-undersøgelser og OECD-statistikker og samtidig insisterer på at blive fuldstændig ligesom alle de andre, så risikerer vi at klemme den danske egenart ud af skolen. ”At blive ligesom alle de andre ville være den største ulykke, der kan ramme os midt i en globaliseringstid”, siger Mikael R. Lindholm.

Koncerndirektør i Singapore gennem 25 år siger i flg. Politiken 12. september 2005, at danske studerende og dansk arbejdskraft har opbygget en bedre vægtning mellem viden, personlighed og vilje - blandt andet via det danske uddannelsessystem.  ”Jeg har på mange måder opfattet disse unge danskere som mere hele mennesker, hvad angår deres kompetence, personlighed, energi og drive, som Danmark måske ikke er sig selv helt bevidst, når kritikken falder på uddannelsessystemet. Innovation kommer sjældent fra viden alene!!!”

I Kina og Sydkorea, der i disse år topper med gigantiske vækstrater, satser man meget apropos uddannelsesmæssigt på kreativitet og selvstændighed for at være i stand til at tilpasse de unge til fremtidens arbejdsmarked.
 
I forhold til de omdiskuterede nationale tests glemmer B. Haarder igen at lytte. Kredse i dansk erhvervsliv beklager, hvis regeringen, som det ser ud lige nu, fravælger kommunikation og problemløsning i den kommende matematiktest. ”Hvis man udelukkende satser på de formelle faglige kompetencer, så ryger balancen. Børn skal lære nogle faglige færdigheder, men de skal også kunne give bud på kvalificerede alternativer”, siger erhvervsmanden , Asger Aamund den 16.09.05 til Information.

En generel erfaring om tests siger i øvrigt, at en stærk lokal evalueringskultur giver det bedste svar. I værste fald betyder de obligatoriske nationale tests, at folkeskolen ensrettes hen imod at klare sig godt i testene og ikke andet. Venstre plejer at lovprise decentralisering. Derfor kan det mere end undre, at ministeren nu fremturer så centralistisk a la DDR.
 
 
Lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Århus Universitet, Jørgen Husted fremhæver ifølge Information 24.08.05 et ønske om, at folkeskolens formålsparagraf bør præcisere, at skolen skal bidrage til at udvikle selvstændige og oplyste mennesker. Jeg er helt enig.
 
Således venter erhvervsledere, økonomer, skolelærere, elever og forældre spændt på Bertel Haarders konkrete - jeg skriver konkrete - bud på, hvordan vi bevarer den skole, der ud over den selvfølgelige faglighed  sikre os læreglade, selvsikre, samarbejdende, kreative unge mennesker.
Der er intet galt med politiske holdninger, men øjensynligt har de i Haarders tilfælde en tendens til at forme sig som skyklapper.
 
Finn Gunst
Tidligere folkeskolelærer og skole-ungdomsvejleder,

2700 Brønshøj