Debatemne:
Institutionsmad
Skriv et nyt indlæg om emnet.
Indlæg i debatten:
Institutionsmad og krævende forældre
(22. januar 2006)
Jeg er modstander af gratis institutionsmad, som det fremgår andet steds her på siten.
Det er jeg af mange grunde - et par af dem, og det er ikke de vigtigste -
er:
- vi lever i et multietnisk samfund i en globaliseret verden
- mange flere børn i dag end i går er allergiske eller har sygdomme, som kræver speciel kost
- forældrene er bevidste forbrugere. Mad er ikke bare mad. Mad sender signaler. Nogen er til økologi, andre er vegetarer. Nogen mener ikke, at rugbrød er sundt (mig for eksemple) og nogen vil/vil ikke ikke spise hallalslagtet kød.
Jeg tror, at kravet om særbehandling vil stige i fremtiden.
Derfor synes jeg, at det er en umulig opgave, at lave gratis madordninger, som kan indfri alle behov.
Medmindre man løser opgaven på en hel ny måde! Noget med nogle regionale madcentrer der dækker store geografiske områder, og som derfor kan lave lange spisekort, så børnehavebørnenes forældre kan bestille, hvad de mener, at deres barn skal have, og ligeså skolebørnene.
Jeg kan godt forstå, at forældre gerne vil være fri for at sørge for mad til deres børn i dagtimerne. Og jeg kan godt forstå, at børn, som ikke får ordentlig mad, medfører et problem for samfundet. Både i form af fedme, og hvad der af følger, men også i form af manglende indlæringsmuligheder p.g.a. koncentrationsbesvær /træthed/hyperaktivitet (sukker).
Mit løsningsforslag er derfor, at der i alle danske institutioner - børnehaver som skoler - stiller gratis grøntsager, frugt og brød uden smør frem til fri afbenyttelse HELE dagen. Og mælk (ikke kakaomælk!!!!) i spisepausen.
Personligt mener jeg, at det bør være økologisk, men det er fordi jeg mener, at Danmark skal stile mod at være et 100 pct. økologisk land. Både af hensyn til folkesundheden, men også af konkurrencemæssige årsager....hmmm, pres har det med, at gøre nogen mere kreative og innovative...
Så ja, forældrene må selv sørge for deres børns madpakker, men da forældrene ved, at der er frugt, grøntsager og brød på skolen, så ville 1 kyllingelår og et par skiver laks kunne udgøre madpakken.
Egentlig begriber jeg ikke, at en eller anden ikke har lavet et "madpakke-firma", som enten kører rundt til skolerne med madpakkerne, som forældrene har bestilt forud og betalt. Ligesom firmaer der har frugtfolk, kildevandsfolk og slikfolk til at komme og servicere virksomheden.
Eller madpakkefirmaet kunne alliere sig med Coop og sælge vacuumpakkede madpakker, som kan holde sig i flere dage.
Var jeg institutionsleder, så ville jeg udlevere et en seddel hvorpå der stod månedens måltider, og så ville jeg bede forældrne om at krydse af, ved de dage, som deres børn skulle have institutionsmad. Har man et glutenallergisk barn, så må man smøre madpakker de dage, hvor der er brød og pasta på menuen, og er man muslin, så må man smøre madpakke, når menuen er frikadeller.
Venlig hilsen
Anni Løndal de Lichtenberg
7000 Fredericia

Kontakt
Sitemap
Print