Debatemne:
Antal børn i klassen

Skriv et nyt indlæg om emnet.


Indlæg i debatten:

Antal børn i klassen

(13. marts 2006)

Jeg synes at lærerne skal tage ansvaret.
Det burde de have gjort forlængst.

Jeg synes de i den grad har misligholdt deres branche og hele tiden kaster ansvaret fra sig. De skubber børn og forældre foran sig i deres arbejdskampe, en følge af det er den lave interesse der har været for skolebestyrelsesvalget.

Det er sørgeligt. Lærene pynter sig ganske enkelt med lånte fjer og hævder de har forældrene med sig. I deres iver for at vride penge til sig, glemmer de udgangpunktet.

Der kan spekuleres meget i antallet af børn i klassen, i mit tilfælde 44. Men jeg tror det er som Springborg siger, antallet betyder ikke så meget.

Det er den enkelte skoles indstilling til demokrati, der afgør om forældrene er positive. Og vil de så gerne have magten, må de også tage æren og ikke mindst, altså ansvaret.

Per Larsen

Flere elever i klassen

(21. marts 2006)

Nogle skoler vil få flere børn og dermed flere penge.

Mindre skoler kan have svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Endvidere har justering betydet følgende:
Deling/oprettelse af klasser sker ved en teknisk delingsfaktor 26 (gældende for alle trin) - forhøjet fra 24 elever - 26 elever i forhold til tidligere. Denne forhøjelse af klassekvotienten får betydning for især de skoler som har 4 spor på nogle årgange, idet hvis der fx. kun er 78 elever på en sådan årgang, tvinges skolerne til at sammenlægge klasserne til 3 klasser med 26 elever i hver. Dette er ikke særligt fremmende for en undervisning, hvor kommunens børne- og ungepolitik bygger på rummelighed i folkeskolen, det enkelte barn i centrum

Børne- og ungepolitikkens formål om rummelighed tager afsæt i nedennævnte 3 punkter (hentet direkte på kommunens hjemmeside):

 * Den pædagogiske rummelighed i den almindelige skolehverdag søges øget, så færrest mulige elever udskilles fra normalmiljøet.

* Skolen sikrer en variation af tilgange til at opnå faglige og sociale mål, bl.a. via differentierede tilbud, pædagogisk holddannelse og projektarbejde.

*Den enkelte elevs udvikling fremmes ved, at eleven tilbydes en fleksibel og differentieret undervisning og pædagogik. Der er fokus på at identificere den enkelte elevs ressourcer og potentialer og nyttiggøre disse optimalt.

Hvis ovennævnte punkter skal give en mening for den enkelte elev og lærer, skal man i hvert fald ikke hæve antallet af elever i klasserne. Vi er godt klar over at folkeskoleloven tillader optil 28 elever i klassen, men det er ikke den optimale løsning.

Hvordan vil kommunen mon sikre at ovennævnte flotte formuleringer kan føres ud i praksis, med mindre tid til den enkelte elev og det kommende nye skoleforlig, som vil kræve meget administrationstid for lærerne. Det må Odense kommune kunne gøre bedre.
 
 
Linda Cristiansen
5220 Odense SØ

I Odense Kommune har Børne- og ungeudvalget den 07.03.2006 vedtaget justering af retningslinier tilmere frit skolevalg. En fordel for nogle - en ulempe for andre.