Magt og opdragelse i den danske folkeskole i perioden 1987-2000

Specialeafhandling i historie på Københavns Universitet af Henning Lund

Afhandlingen analyserer udviklingen i opfattelsen af uddannelse i det danske skolesystem i årene 1987-2000 fra dels folketingspolitikernes, dels lærernes og de pædagogiske forskeres perspektiv.

Efter et teoriafsnit analyseres de politiske forhandlinger op til vedtagelsen af Folkeskoleloven af 1993.
Den lægger op til en værdistyret skolehverdag, hvor kundskabsformidling ikke kan adskilles fra opdragelse. Vedligeholdelse af skolens sociale orden er et forhold, der administreres og afgøres af den enkelte skole.
Skolen og lærerne har en høj grad af autonomi i relation til opdragelse.

Herefter analyseres udviklingsforsøgene og pædagogikken i perioden.
Udviklingen af folkeskolen gennem lokale forsøg har betydet, at de pædagogisk professionelle har haft stor indflydelse på lovgivningen på området, idet det i høj grad er de pædagogiske udviklingsforsøg, der har damnnet baggrund for periodens lovgivning.
Lærerne og de pædagogiske forskere anser overvågning, bekendelse  og evaluering af det enkelte barn for at være redskaber, der er nødvendige for, at læreren kan tilpasse opdragelsen mest effektivt til det enkelte barn. Barnet skal opdrages til selvforvaltning og selvevaluering inden for rammerne af et fællesskab.

Endelig perspektiveres udviklingen fra et teoretisk magtsynspunkt.
De pædagogisk professionelle har i perioden stor indflydelse på skolens udvikling. Men fra 2000 centraliserer Folketinget i højere grad magten over skolesystemet.

Læs afhandlingen som pdf-fil