"For man kender ikke reglerne for spillet"

- en interviewundersøgelse af samarbejdet mellem flygtninge- og indvandrerforældre og skolen

(august 2003)

Undersøgelsen er foretaget af antropologen Mathilde Hjerrild Carlsen for Skole og Samfund for midler bevilget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandring og Integration.

Om undersøgelsen

Interviewundersøgelsen af samarbejdet mellem skolen og flygtninge- og indvandrerforældre har haft til formål at undersøge samarbejdet mellem skole og forældre med indvandrer- eller flygtningebaggrund samt de muligheder og barrierer, der kan være for samarbejdet.

Undersøgelsen har omfattet samarbejdsformerne skolebestyrelsesarbejdet, kontaktforældrearbejdet, skole-hjem-samtaler, forældremøder, skriftlig kontakt, uformaliseret ad hoc kontakt, festlige aktiviteter og særlige initiativer for tosprogede forældre.

Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews med henblik på at få et nuanceret indblik i deltagernes konkrete problemstillinger i hverdagen. Til undersøgelsen er der blevet interviewet i alt 55 personer. Der er foretaget 24 interviews med forældre med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Derudover er der foretaget interviews med 20 danske forældre samt fem gruppeinterviews med lærere. Undersøgelsen er blevet udført i tilknytning til fem folkeskoler i Danmark med bred geografisk spredning. Skolerne har mellem 18 og 50 procent tosprogede elever. Undersøgelsen er blevet udført blandt forældre og lærere tilknyttet tredje klassetrin.

De forældre med indvandrer og flygtningebaggrund, der har deltaget i undersøgelsen har alle været første generations indvandrere eller flygtninge. Herudover er de på flere punkter en mangfoldig gruppe. De kommer fra en række forskellige oprindelseslande, har været her i færre eller flere år og har forskelligt niveau af danskkundskaber samt er af forskellig køn, alder og uddannelsesniveau.

Barrierer og muligheder

De fælles faktorer, som undersøgelsen viser udgør særlige muligheder og barrierer for forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund, er, at de har dansk som andetsprog, og at de er vokset op i et andet skolesystem end det danske. Forældrene der har medvirket i undersøgelsen er vokset op med andre skolesystemer og har derfor en anderledes erfaring med samarbejde mellem forælder og skole. De har for eksempel haft erfaring med en anden type møder eller en anden samtaleform. Dertil har det vist sig i undersøgelsens interviews, at nogle af forældrene har en følelse af at tilhøre en særskilt gruppe, der i højere eller mindre grad adskiller sig fra en dansk gruppe. Dette bliver også nævnt af nogle forældre som en faktor, der spiller ind i samarbejdet.

Disse faktorer har også betydning for danske forældres deltagelse. For eksempel kan danske forældre også føle, at de mangler kendskab til skolesystemet, eller at de ikke er sproglige kompetente nok til at varetage en skolebestyrelsespost, ligesom de også kan føle at de adskiller sig fra nogle andre grupper af forældre. Undersøgelsen viser dog, at disse faktorer har særlig vægt for forældre med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

For at mindske de barrierer, der kan opstå ved at have dansk som andetsprog og ved at være opvokset i et andet skolesystem, er der forskellige områder undersøgelsen peger på som indsatsområder. En af hovedindsatsområderne er at afklare de respektive forventninger mellem skole og forældre og skabe en velfunderet kommunikation. Undersøgelsen viser, at skole-hjem-samarbejdet for både forældre og lærere bygger på en række forskellige og nogle gange modsatrettede underforståede betydninger og automatiske handlinger og udtryksmåder, som skal afdækkes i denne kommunikation.

Således kan det at deltage i skole-hjem-samtaler være noget nogle gør per automatik, mens det for andre kan være en ukendt form for samarbejde. Dertil er den formidlingsform der anvendes i de mundtlige beskrivelser af eleverne anderledes, end hvad de fleste af de forældre, der har deltaget i undersøgelsen, kender fra deres oprindelsesland, hvor hovedparten af skolesystemer for eksempel anvender karaktersystemet på alle klassetrin. Formidlingsformen, hvad angår elevens udvikling i klassen kan skabe tvivlsspørgsmål hos forældrene om udtalelserne. At afklare egne selvfølgeligheder og forskelle i for eksempel brugen af begreber som trivsel og standpunkt skal være udgangspunkt for samarbejdet. En lærer udtrykker at dette forhold kræver, at man retter opmærksomhed på, om der er overensstemmelse mellem de forskellige parters måde at udtrykke sig på, og der fra begge parters side søges en konkret afklaring af eventuelle misforståelser hvad angår for eksempel oplysninger om barnets udvikling.

Aktive forældre

I relation til forældres deltagelse i skolebestyrelser og i arbejdet som kontaktforældre peger undersøgelsen på at synlighed og mundtlige opfordringer er af særlig betydning for flygtninge- og indvandrerforældres deltagelse i bestyrelsen og arbejdet som kontaktforældre. I de tilfælde, hvor en forælder mangler danskkundskaber og et udbygget kendskab til det danske skolesystem samt ikke har erfaring fra eget oprindelsesland med hverken skolebestyrelser eller kontaktforældre, bliver synligheden af endnu større betydning end for danske forældre.

Mundtlige opfordringer til deltagelse i bestyrelsens eller kontaktforældrenes arbejde kan også være en måde at synliggøre bestyrelsen eller kontaktforældrenes arbejde. En mundtlig dialog kan bidrage til at lette eventuelle sproglige barrierer og kan desuden bidrage til at forældrene afklarer eventuelle tvivl om, hvorvidt de er i stand til at varetage den pågældende opgave.

Undersøgelsen peger på, at kontakten mellem skole og forældre med indvandrer- og flygtningebaggrund kan styrkes via den interne kontakt mellem forældre. En god kontakt mellem forældre gør, at forældre er mere positive over for at deltage i de sociale samarbejdsformer for eksempel forældremøder og festlige arrangementer på skolen. En tættere og god kontakt mellem danske og udenlandske forældre skaber desuden forum for samtale om de forhold, der er særlige for det danske skolesystem, og kan derfor hjælpe til at forældrene udbygger deres kendskab til skolens aktiviteter og til skole-hjem-samarbejdet. Herudover udtaler enkelte forældre at de direkte har opfordret andre forældre til deltagelse og at dette har medført en større deltagelse.

Sammenfatning

Sammenfattet viser undersøgelsen, at samarbejdet med forældre, der har dansk som andetsprog og er opvokset i andre skolesystemer, kræver at der sættes fokus på kommunikationen. Herunder er der behov for, at de selvfølgeligheder, rygmarvsreaktioner og automatiske udtryksformer, som også er en del af kommunikationen og samarbejdet søges ekspliciteret af lærere og forældre. Derudover indebærer eventuelle sprogbarrierer, at der lægges vægt på en mundtlig ansigt-til-ansigt kommunikationsform mellem forældre og lærere og i kommunikationen fra kontaktforældre eller bestyrelser for at afklare eventuelle misforståelser og tvivlspørgsmål. Undersøgelsen viser yderligere, at de sociale relationer mellem lærere og forældrene og også forældrene imellem påvirker samarbejdet. Både lærere og forældre og forældres gensidige dialog og konkrete opfordringer til at skabe et godt samarbejde kan således medvirke til en positiv udvikling af skole-hjem-samarbejdet.




Læs hele undersøgelsen....



Modelfoto: S. Hartvig