Skole og Samfund - Folkeskolens specialundervisning 2005

Unders�gelse af folkeskolens specialundervisning

Unders�gelsen er gennemf�rt i november og december 2005. Skolebestyrelsesmedlemmer fra 117 tilf�ldigt udvalgte almindelige folkeskoler og 46 specialskoler fik stillet en r�kke sp�rgsm�l vedr�rende specialundervisningen p� deres skole.

L�s den detaljerede unders�gelsesrapport (pdf-fil)

Download unders�gelsesrapport som Word-fil

Skole og Samfund har gennemf�rt en sp�rgeskemaunders�gelse blandt et repr�sentativt udsnit af landets skolebestyrelsesmedlemmer p� de almindelige folkeskoler og specialskolerne. Unders�gelsens emne er vilk�rene for den almindelige og den vidtg�ende specialundervisning.

Hovedkonklusionen p� unders�gelsen er, at skolebestyrelsesmedlemmerne har en temmelig ringe viden om den specialundervisning, der foreg�r p� deres skole. Over 40 % af de adspurgte har slet ikke besvaret sp�rgeskemaet, og blandt svarene er der mange, som p� en r�kke af de centrale sp�rgsm�l har svaret "ved ikke" eller slet ikke har besvaret sp�rgsm�let. Andre sp�rgsm�l er helt �benlyst misforst�et.

S�ledes svarer 53 % af de adspurgte skolebestyrelsesmedlemmer i de almindelige folkeskoler, at der findes en specialklasser�kke p� deres skole! Dette tal er langt fra virkeligheden, og de forkerte svar skyldes formentlig, at svarpersonerne ikke er klar over, hvad der menes med en specialklasse.

Skole og Samfund lavede en tilsvarende unders�gelse i januar 2002, og en r�kke sp�rgsm�l g�r igen i denne unders�gelse, s�ledes at det er muligt, direkte at afl�se en udvikling fra 2002 til 2005. Mellem Skole og Samfunds to unders�gelser er der lavet to st�rre unders�gelser af status for specialundervisningen. Professor Niels Egelund fra DPU lavede i 2003 en unders�gelse af den almindelige specialundervisning (se unders�gelsen her), og i 2005 udsendte Undervisningsministeriet en unders�gelse af udviklingen i den vidtg�ende specialundervisning 1991-2004 (G� til unders�gelsen). Resultaterne fra begge unders�gelser er kortfattet resumeret i den detaljerede unders�gelsesrapport.

Principper for specialundervisningen

Det er kun halvdelen af skolebestyrelserne, der har udarbejdet principper for specialundervisningen p� deres skole. Der er dog tale om en stigning fra 39 % af bestyrelserne i 2002 til 47 % i 2005. 55 % af skolebestyrelserne angiver, at de har haft specialundervisningen p� dagsordenen inden for de seneste 2 �r.

Det betyder alts�, at n�sten halvdelen af skolebestyrelserne overhovedet ikke besk�ftiger sig med specialundervisningen p� deres skole.

Undervisningsministeriet anbefaler i sin vejledning om den almindelige specialundervisning, at der altid laves en individuel handleplan for den enkelte elev i samarbejde med elevens for�ldre. Meget tyder p�, at denne anbefaling langt fra altid f�lges af skolerne. 1/3 af svarpersonerne ved ikke, om der laves handleplan - eller de har ikke svaret.Af resten svarer 45 %, at der altid eller i de fleste tilf�lde laves en handleplan.

Men unders�gelsen tyder p�, at hvis skolebestyrelsen har fokus p� specialundervisningsomr�det, s� bliver skolen bedre til at lave individuelle handleplaner i samarbejde med for�ldrene. 70 af skolerne med principper for omr�det laver handleplaner, mens det kun g�lder 33 % af de skoler, som ikke har principper for omr�det.

Tosprogede ikke overrepr�senteret

Man skulle m�ske tro, at tosprogede elever er overrepr�senteret i specialundervisningen - men dette er ikke tilf�ldet. Der er forholdsm�ssigt den samme andel specialundervisningselever blandt tosprogede som blandt andre elever.

De fleste skoler melder om en stabilisering af antallet af elever i specialundervisningen - i mods�tning til 2002, hvor 40 % af skolerne mente, der havde v�ret tale om en stigende tendens i de foreg�ende �r.

Enkeltintegrering af § 20.2 elever i den almindelige folkeskole finder kun sted i begr�nset omfang - men igen er der en meget stor gruppe svarpersoner, som svarer "ved ikke".

Endelig viser unders�gelsen, at de almindeligt brugte former for specialundervisning er

- tol�rerordning
- lektiecafé
- IT hj�lpemidler
- anvendelse af AKT-l�rere.

Unders�gelsen viser, at 45 % af skolerne har et specialcenter.

Unders�gelse af specialskolerne

Et andet sp�rgeskema er udsendt til skolebestyrelsesmedlemmer p� specialskoler.Godt halvdelen af de adspurgte har udfyldt sp�rgeskemaet.

Her viser unders�gelsen, at langt fra alle l�rerne p� specialskolerne har en speciall�reruddannelse. S�ledes ansl�r 56 % af svarpersonerne, at det kun g�lder 20-80 % af l�rerne p� deres skole, mens kun 2 svarpersoner mener, det g�lder n�sten alle l�rere p� skolen.

Til geng�ld ser det ud til, at skolerne afs�tter et passende bel�b til l�rernes efteruddannelse.

Et stort flertal blandt svarpersonerne mener, at behovet for st�tte til eleverne p� deres skole har v�ret stigende. 80 % mener s�ledes, at det har v�ret stigende eller markant stigende.

Hvor individuelle handleplaner for eleverne i den almindelige specialundervisning synes at mangle mange steder, s� g�lder dette ikke i den vidtg�ende specialundervisning. 84 % af svarpersonerne mener, at s�danne handleplaner altid laves i et samarbejde mellem l�rere, for�ldre og elev.Endelig har stort set alle skoler lavet principper for samarbejdet mellem hjem og skole, og n�sten alle skolebestyrelser arbejder med omstillingen fra amtsligt til kommunalt regi.