Vedtægter for Skole og Samfund
Hent vedtægterne i pdf her
Vedtægter for Skole og Samfund pr. 21. november 2009
§ 1. Navn
Foreningens navn er Skole og Samfund.
§ 2. Formål og opgave
Det er Skole og Samfunds formål:
§ at styrke samarbejdet mellem hjem, skole og samfund;
§ at styrke skolebestyrelsernes indflydelse på folkeskolens
arbejde
§ at styrke forældrenes indflydelse på og ansvar for skolens
arbejde;
§ at styrke folkeskolens stilling i det samlede
undervisningstilbud;
§ at styrke skole-, undervisnings- og opdragelsesformer, der
fremmer den enkelte elevs kundskaber, alsidige udvikling,
selvstændighed og samarbejdsevne
Det er Skole og Samfunds opgave:
§ at arbejde for, at skolebestyrelsernes indflydelse på
folkeskolens udvikling bliver styrket
§ at varetage skolebestyrelsernes og forældrenes interesser
over for tredjepart
§ at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem kurser,
møder, udgivelse af medlemsblad mv.
§ at yde rådgivning til foreningens medlemmer;
§ at søge repræsentation i instanser, hvor skolens forhold
behandles;
§ at samarbejde med andre organisationer og
sammenslutninger, der har opgaver fælles med Skole og
Samfund.
§ at varetage forældrenes og elevernes interesser i den danske
folkeskole
§ 3. Medlemmer
a. Optagelse
Som medlemmer optages skolebestyrelser i folkeskolen i Danmark,
samt enkeltpersoner og sammenslutninger af forældre, der tilslutter
sig foreningens formål.
Frie grundskoler og kommunale råd og udvalg kan tegne et
støttemedlemskab, der er uden stemmeret.
Et støttemedlemskab giver ret til at modtage samme materiale og
samme meddelelser som tilgår øvrige medlemmer.
Skole og Samfunds vedtægter pr. 21. november 2009
b. Udmeldelse
Opsigelse af medlemskab sker pr. 1. januar med mindst 1 måneds
skriftlig varsel. Ved skolenedlæggelser kan udmeldelse ske pr. 1.
august med mindst 1 måneds skriftlig varsel.
Udmeldelser fra skolebestyrelser skal være underskrevet af
skolebestyrelsesformanden.
§ 4. Organisation
a. Organisatorisk opbygning
Foreningen har følgende organisatoriske opbygning:
1. Landsmødet
2. Hovedbestyrelse
3. Forretningsudvalg
4. Øvrige udvalg
b. Myndighed
Landsmødet er foreningens øverste myndighed. Mellem
landsmøderne udøves ledelsen af hovedbestyrelsen.
Den daglige ledelse mellem hovedbestyrelsesmøderne udøves af
forretningsudvalget med rapporteringspligt og med ansvar over for
hovedbestyrelsen.
§ 5. Lokalafdelingerne
a. organisation
Medlemmer kan danne lokalafdelinger for én eller flere kommuner,
som virker som en styrkelse af skolebestyrelsernes indflydelse
lokalt. Lokalafdelinger understøttes økonomisk af Skole og
Samfund. De økonomiske rammer fastsættes af forretningsudvalget.
b. Formål
Det er lokalafdelingens formål:
- at repræsentere Skole og Samfund i kommunen og virke for
en styrkelse af skolebestyrelsernes indflydelse i kommunen
- at støtte medlemmerne i deres arbejde i skolebestyrelsen
- at repræsentere medlemmerne over for kommunalbestyrelsen
og kommunale udvalg, som beskæftiger sig med
skoleforhold, samt over for den kommunale skoleforvaltning.
- at samarbejde med lokalafdelinger i tilgrænsende kommuner
om fælles initiativer rettet mod medlemmerne
- at være et forum for drøftelse af skolepolitiske spørgsmål af
interesse for medlemmerne
- at samarbejde med lokale foreninger og organisationer, der
har opgaver fælles med Skole og Samfund
§ 6. Landsmødet
a. Sammensætning
Landsmødeet består af landsformanden, næstformanden,
medlemmerne af hovedbestyrelsen og delegerede udpeget af Skole
og Samfunds medlemmer.
Skolebestyrelsen på hver medlemsskole udpeger inden udgangen af
august blandt de forældrevalgte medlemmer et antal delegerede til
Landsmødet efter følgende fordelingsnøgle:
Antal elever Antal delegerede
1 – 599: 1
600 – 999: 2
Over 999 3
Desuden kan personlige medlemmer deltage i landsmødet som
delegerede.
b. Møder
Der afholdes Landsmøde hvert år inden udgangen af november med
minimum følgende dagsorden:
1. Valg af stemmetællere og referent
2. Valg af dirigent
3. Vedtagelse af forretningsorden
4. Formandens beretning
5. Godkendelse af regnskab
6. Foreningens fremtidige skolepolitiske virke
7. Indkomne forslag
8. Valg i henhold til vedtægterne
9. Eventuelt
c. Ekstraordinære møder
Landsformanden, et flertal i hovedbestyrelsen eller 1/3 af
medlemmerne kan med motiveret dagsorden kræve indkaldt til et
ekstraordinært landsmøde.
d. Formandskab
Landsformanden er formand for landsmødet.
e. Valg
Landsmødet vælger 21 medlemmer og op til 21 suppleanter til
hovedbestyrelsen. Valget er for to år og finder sted som rullende
valg, således at der i lige år vælges 11 medlemmer og i ulige år 10
medlemmer.
Genvalg kan finde sted
Landsmødet vælger landsformand på de møder, der afholdes på lige
årstal.Valget er for en toårig periode.
På de møder, der afholdes på ulige årstal, vælges næstformanden,
ligeledes for en toårig periode.
Ved valg af formand/næstformand skal kandidaten opnå mere end
halvdelen af de afgivne stemmer.
f. Valgbarhed
Kandidater til formands- og næstformandsposten skal på
valgtidspunktet være medlemmer af en skolebestyrelse.
Valgbare til Hovedbestyrelsen er delegerede, der er forældrevalgt
medlem af en skolebestyrelse, eller har været det inden for de
seneste 4 år.
g. Stemmeregler
Ved afstemning har hver landsmødedelegeret 1 stemme. Hvor intet
andet er bestemt i vedtægten foretages afstemninger således, at et
forslag først er vedtaget, når det har opnået mere end halvdelen af de
afgivne stemmer.
Alle personvalg skal være skriftlige, såfremt der er mere end én
kandidat. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Er kandidaten ikke personligt til stede, skal der foreligge skriftligt
tilsagn fra denne.
h. Foreningsrevision
Der vælges to foreningsrevisorer samt to revisorsuppleanter af og
blandt landsmødets delegerede. Valget gælder for et år.
Genvalg kan finde sted.
i. Indkaldelse
Landsmødet indkaldes med mindst 6 ugers varsel.
j. Forslag til behandling
Forslag, der ønskes behandlet, skal være fremme på foreningens
adresse senest 4 uger før mødet. Indkomne forslag skal være de
delegerede i hænde senest 2 uger inden mødet.
§ 7. Hovedbestyrelsen
a. Sammensætning
Hovedbestyrelsen består af landsformanden, næstformanden, samt
21 medlemmer valgt af landsmødet.
For at sikre den geografiske balance fordeles medlemmerne i 4
valggrupper:
Valggruppe 1: De delegerede fra region Nordjylland og region
Midtjylland
Valggruppe 2: De delegerede fra region Syddanmark
Valggruppe 3: De delegerede fra region Hovedstaden
Valggruppe 4: De delegerede fra region Sjælland
Fællesgruppen: Det samlede Landsmøde.
Hovedbestyrelsesmedlemmerne vælges for en toårig periode ved
rullende valg.
I lige år vælges:
3 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 1.
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 2.
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 3.
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 4.
2 medlemmer vælges af og blandt fællesgruppen.
I ulige år vælges:
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 1.
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 2.
2 medlemmer vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 3.
1 medlem vælges af og blandt medlemmerne fra valggruppe 4.
3 medlemmer vælges af og blandt fællesgruppen.
I hver valggruppe afgiver medlemmerne et antal stemmer svarende
til antallet af HB-medlemmer, valgt af valggruppen det pågældende
år. Der kan kun afgives én stemme på hver kandidat.
Såfremt der ikke er kandidater nok i en valggruppe overgår det
overskydende antal kandidater til fællesgruppen.
Mindst ét hovedbestyrelsesmedlem skal komme fra en specialskole.
I de år, hvor den valgte repræsentant for specialskolerne er på valg
rykkes, såfremt ingen af de valgte kandidater opfylder denne
betingelse, den kandidat blandt repræsentanterne for specialskolerne,
som har modtaget flest stemmer, op på listen over valgte, mens den
blandt kandidaterne valgt i fællesgruppen, som har modtaget færrest
stemmer, rykkes ned blandt suppleanterne.
b. Udvalg
Hovedbestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg bestående af
landsformand, næstformand og 5 øvrige medlemmer, valgt blandt
HB-medlemmerne.
Herunder nedsætter hovedbestyrelsen efter behov øvrige stående
udvalg.
Forretningsudvalget nedsætter ad hoc udvalg til sagsforberedende
arbejde.
Forretningsvalgets og øvrige udvalgs medlemmer vælges for ét år ad
gangen.
Regler om udvalg, valg og valgbarhed optages i hovedbestyrelsens
forretningsorden.
c. Opgaver
Hovedbestyrelsens væsentligste opgave er at virke til fremme for
foreningens formål.
Derudover har hovedbestyrelsen til opgave:
§ at fastsætte sin forretningsorden,
§ at godkende forretningsudvalgets og øvrige stående udvalgs
kommissorier,
§ at udpege foreningens repræsentanter i eksterne råd, udvalg
m.m.,
§ at fastsætte foreningens kontingent,
§ at fastsætte abonnementspris på tidsskriftet,
§ at vedtage foreningens budget,
§ at indstille årsregnskabet til landsmødets godkendelse,
§ at ansætte sekretariatschefen, samt
§ at antage en statsautoriseret eller registreret revisor.
d. Møder
Hovedbestyrelsens møder ledes af landsformanden, som er formand
for hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen mødes mindst 2 gange årligt
og indkaldes af landsformanden eller efter beslutning i
forretningsudvalget eller såfremt 1/3 af hovedbestyrelsen fremsætter
ønske herom.
§ 8. Stedfortrædere mv.
a. Landsformanden
Får landsformanden forfald i valgperioden, fungerer næstformanden
i dennes sted indtil førstkommende landsmøde.
b. Næstformanden
Får næstformanden forfald eller konstitueres som fungerende
landsformand i valgperioden konstituerer hovedbestyrelsen, på sit
førstkommende ordinære møde, en ny næstformand.
Funktionsperioden udløber senest til førstkommende landsmøde.
c. Hovedbestyrelsesmedlemmerne
I hver valggruppe vælger landsmødet et antal suppleanter til
hovedbestyrelsen, svarende til antallet af medlemmer valgt af
valggruppen. Tilsvarende gælder for medlemmer valgt af det
samlede landsmøde. Kandidater, der ikke opnår valg, vælges i stedet
til suppleanter i den rækkefølge, der afgøres af deres stemmetal.
Valgperioden for suppleanter er ét år.
Suppleanter indkaldes til møder i hovedbestyrelsen, når et medlem
fra valggruppen har forfald.
Såfremt et hovedbestyrelsesmedlem udtræder permanent af
hovedbestyrelsen, indtræder førstesuppleanten i det udtrådte
medlems valggruppe som hovedbestyrelsesmedlem indtil udløbet af
det udtrådte hovedbestyrelsesmedlems valgperiode.
§ 9. Kontingent
Kontingent for foreningens forskellige medlemsgrupper fastsættes af
hovedbestyrelsen.
Kontingentet omfatter et eller flere abonnementer på foreningens
medlemsblad efter hovedbestyrelsens beslutning.
Kontingentet opkræves af foreningens sekretariat og forfalder til
betaling 1. januar.
§ 10. Regnskab, revision og tegningsregler
Regnskab, kontingentopkrævning mv. varetages af foreningens
sekretariat. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. De
reviderede regnskaber offentliggøres.
Revision foretages af de på landsmødet valgte foreningsrevisorer
samt en statsautoriseret eller registreret revisor.
Medlemmerne hæfter ikke for de forpligtelser, der påhviler
foreningen.
Skole og Samfund kan optage bankkredit og lån samt købe, sælge
eller pantsætte fast ejendom efter beslutning herom i
forretningsudvalget.
Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden hver for
sig i forening med sekretariatschefen eller af formanden og
næstformanden i forening. Forretningsudvalget kan meddele
kollektiv prokura.
§ 11. Medlemspleje og –service
a. Kursusregioner
Medlemmerne i de i § 7 a nævnte geografiske områder indgår i
kursusregionerne Midt-Nord, Syd, Hovedstaden og Sjælland.
Kursusregionerne vælger hver en bestyrelse i henhold til deres
vedtægter.
Bestyrelsen arrangerer kurser, konferencer og andre aktiviteter for
medlemmerne.
§ 12. Ændringer
Ændringer i vedtægterne kræver, at forslag herom er optaget på
dagsordenen.
Vedtagelse kræver 3/5 af de afgivne stemmer på landsmødet.
§ 13. Opløsning
a. Beslutning om opløsning
Beslutning om foreningens opløsning kan tages af landsmødet,
dersom spørgsmålet har været optaget på dagsordenen og dersom ¾
af de delegerede stemmer derfor. Afstemningen er skriftlig.
b. Formuens anvendelse
Ved foreningens opløsning anvendes dens formue til pædagogiske
eller skolemæssige formål. Beslutning herom tages af landsmødet,
der vedtager foreningens opløsning.
§ 14 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Denne vedtægt træder i kraft fra tidspunktet for dens vedtagelse.
Vedtaget af repræsentantskabet 21. november 2009.

Vedtægter
Kontakt
Sitemap
Print